Tålmodig Bjur: Skal bygge det hele op fra bunden
Peter Bjur er denne sommer blevet rykket op i Superliga-truppen i Brøndby. Han er tålmodig i forhold til sine chancer for spilletid, for han ved, at han skal by

Peter Bjur er denne sommer blevet rykket op i Superliga-truppen i Brøndby. Han er tålmodig i forhold til sine chancer for spilletid, for han ved, at han skal bygge det hele op fra bunden. FOTO: Mikkel Johansen / Joh-Foto Brøndby IF-spillerne er mødt ind igen efter sommerferien og har taget hul på forberedelserne til den kommende sæson, hvor Niels Frederiksen kommer til at stå i spidsen for holdet. Flere unge spillere er blevet rykket op i Superliga-truppen og én af dem bærer et velkendt efternavn i Brøndby-regi. Peter Bjur, der er søn af Ole Bjur, er denne sommer rykket fra U/19 til Superliga. Og han er tålmodig i forhold til sine chancer, for han ved godt, at han skal bygge det hele op fra bunden. - For mig handler det om at gribe de få chancer, jeg ved, jeg vil få, siger Peter Bjur til Ekstra Bladet. - Jeg ved, jeg skal bygge det hele op fra bunden. Derfor har jeg masser af tålmodighed. Også Jesper 'Jobbe' Lindstrøm og Mads Hermansen er denne sommer blevet rykket op fra U/19-holdet.