Szymanowski var bedst mod Brugge
Argentinske Alexander Szymanowski vendte tilbage fra skade mod Club Brugge, hvor han overraskende startede inde. Det lille energibundt blev kåret til kampens be

Argentinske Alexander Szymanowski vendte tilbage fra skade mod Club Brugge, hvor han overraskende startede inde. Det lille energibundt blev kåret til kampens bedste Brøndby-spiller af 3point.dk's læsere. Brøndby havde endnu en skidt kamp, da de torsdag tabte 0-2 til Club Brugge på Brøndby Stadion. For trejde kamp i streg lykkedes det ikke de blå/gule at score, men de kunne i det mindste glæde sig over, at have Alexander Szymanowski tilbage. Den hurtige wing virkede veloplagt og var på ingen måde plaget af sin skade i skulderen, som han pådrog sig mod FC Midtjylland i Brøndbys første kamp i sæsonen. Szymanowski gjorde det så godt, at hele 52% af de 250 stemmer faldt på argentineren. Lebogang Phiri og Frederik Holst fik henholdsvis næstflest og tredjeflest stemmer. Du kan se den samlede stilling i kåringen af årets spiller i Brøndby IF her.