3POINT
Nyheder17. feb. 2015

Szymanowski matchvinder

Brøndby IF åbnede foråret i Reserveligaen med en sejr på hjemmebane over Esbjerg fB. Matchvinder blev argentinske Alexander Szymanowski. Efter et resultatmæssig

3point person
3point.dk17. feb. 2015

Brøndby IF åbnede foråret i Reserveligaen med en sejr på hjemmebane over Esbjerg fB. Matchvinder blev argentinske Alexander Szymanowski. Efter et resultatmæssigt lidt skuffende efterår for Brøndby IF i Reserveligaen er de blå/gule i foråret blevet parret med Esbjerg fB, OB, FC Vestsjælland og Lyngby BK i den næstbedste række - Slutspil pulje 1. Allerede mandag eftermiddag stod førstnævnte som modstander i forårspremieren ude på Brøndby Stadions vindblæste bane 28. Brøndby-træner Claus Nørgaard havde valgt denne opstilling fra start:Michael Falkesgaard Svenn Crone - Lars Emil Juul Andersen - Nicklas Halse - Riza Durmisi Patrick Olsen Frederik Holst - Nikolai Laursen Alexander Szymanowski - Mathias Andersen - Andrew Hjulsager

Gensyn med Crone og Olsen

Et par af navnene springer noget i øjnene - Svenn Crone og Patrick Olsen. Crone var med som en del af lejeaftalen med Brønshøj BK, mens Olsen fik lov at spille for at holde sig i form med henblik på at få en kontrakt et sted - dog ikke med Brøndby IF. - Vi tror på Svenn, og en del af aftalen med Brønshøj er, at han har mulighed for indimellem at træne og spille udvalgte kampe her i Brøndby. Dermed får vi en kombination, hvor han stadig er en del af vores miljø og samtidig lægger på sin udvikling ved at komme på græs i Brønshøj, sagde cheftræner Thomas Frank til brondby.com inden kampen.Læs interview med Svenn Crone

En ung Brøndby-bænk

Endvidere havde Brøndby lånt den 26-årige forsvarsspiller Lars Emil Juul Andersen hos Brønshøj og stillede med Nicklas Halse og Mathias Andersen fra de blå/gules hold i U/19-Ligaen, hvor 16-årige Nikolai Laursen også normalt slog sine folder i efteråret. På bænken havde Brøndby de fire U/19-spillere Rezan Corlu, Kristian Larsen. Amir Al-Ammari og Daniel Anusic samt U/17-keeperen Jacob Pryts Larsen.Læs om, da Pryts Larsen blev udtaget til sin landsholdsdebut

Szymanowski satte turboen til

En spillemæssigt ganske jævnbyrdig kamp med de fleste og største chancer til hjemmeholdet blev afgjort kort efter pausen, da argentinske Alexander Szymanowski satte turboen til og løb fra vestjydernes højre back Mads Østergaard. - I forhold til målet, så er der ikke noget at kritisere Mads Østergaard for. Szymanowski var nok også løbet fra de fleste Superliga-spillere i en lignende situation, sagde Esbjerg-træner Lars Lungi Sørensen til efb.dk efter kampen. Cirka 20 minutter før tid blev kampen i praksis endelig afgjort, da gæsternes Kasper Nissen forløb sig med en hævnagt og så direkte rødt. Herfra kørte de blå/gule stille og roligt en snæver, men i realiteten sikekr sejr hjem.

Kampen i tal

Brøndby IF - Esbjerg fB 1-0 (0-0) 52. minut: 1-0; Alexander Szymanowski 72. minut: Rødt kort til Kasper Nissen (EfB)Stillingen i Reserveligaen, Slutspil pulje 1 Brøndby IF's kampprogram

Mest kommenterede nyheder