3POINT
Nyheder15. dec. 2019

Symbolsk for dette årti: Brøndby slutter efteråret med et point mod Hobro

Brøndby tog søndag eftermiddag mod Hobro IK. Det blev til en pointdeling i en kamp, hvor Brøndby i flere perioder havde problemer med at holde på bolden. FOTO:

3point person
3point.dk15. dec. 2019

Brøndby tog søndag eftermiddag mod Hobro IK. Det blev til en pointdeling i en kamp, hvor Brøndby i flere perioder havde problemer med at holde på bolden. FOTO: Ian Nielsen/Ian Foto Sport Brøndby fik søndag aften besøg af superligaens nummer 12 i form af Hobro IK. Brøndby åbnede kampen med fart over feltet! I løbet af de første fem minutter havde de blå/gule allerede skabt to store chancer på efter hjørnespark, men kuglen ville ikke ind. Hobro havde tilgengæld den kynisme, som Brøndby manglede. Nordjyderne scorede nemlig på den første mulighed, de fik, hvor Julian Kristoffersen lidt heldigt fik bolden med forbi Andreas Maxsø. Angriberen sparkede derefter bolden sikkert ind. Brøndby gik derefter ind i en lidt skidt perioden, hvor der ikke var mange chancer. Hobro stod kompakt og ventede på kontramuligheder, og dem kom der nogle stykker af, men Brøndby-forsvaret faldt hurtigt og afværgede. De blå/gule fandt dog nøglen til flere gode muligheder. Kevin Mensah udnyttede sin fart på venstrebacken og lagde flere flade indlæg tilbage i feltet. Dominik Kaiser og Lasse Vigen fik begge gode muligheder ud af det, men kuglen gik forbi mål hver gang. Opskriften med flade indlæg tilbage i feltet førte også til Brøndbys udligning. Kevin Mensah satte igen fart og lagde et fladt indlæg tilbage, hvor Simon Hedlund stod klar og bankede den ind. I anden halvleg startede Hobro langt fremme på banen, og det gav nordjyderne et overtag. Vi skulle derfor helt frem til det 55'ende minut, før Lasse Vigen fik en god mulighed. Lidt tilfældigt fik midtbanespilleren bolden med gennem forsvaret. Han sendte dog sin afslutning lige ind i favnen på Hobros Jesper Rask. Hobro kom ikke for alvor frem til gode muligheder, selvom de var tæt på efter 59 minutter, hvor nordjyderne med nød og næppe ikke fik afsluttet på bagerste stolpe. Mukhtar trådte ind til sin sidste Brøndby-kamp i det 58'ende minut, og han lagde ud med at ligge den af til Kevin Mensah, som sparkede lige på Jesper Rask. De blå/gule gik efter sejren, og de skiftede derfor Sigurd Rosted ud med Simon Tibbling efter 70 minutter. Det betød også et skifte til 4-4-2. Skiftet fik ikke den ønskede effekt, selvom Simon Tibbling fik en stor mulighed efter 77 minutter. Svenskeren forsøgte at chippe bolden over Jesper Rask, men keeperen fik pareret bolden væk. Brøndby sad på kampen derefter, men de kom ikke frem til de store chancer. To minutter inde i overtiden fik Mukhtar sendt Mraz i dybden, men slovakken skulle afslutte fra en skarp vinkel, og det lykkedes han ikke med. Det sluttede derfor meget symbolsk for dette årti med en pointdeling mod Hobro IK.    

Mest kommenterede nyheder