3POINT
Nyheder23. jan. 2018

Sydsiden næsten klar til ombygning: Nørgaard, Larsson og Makienok under hammeren

Sydsiden skal ombygges og du kan være med til at støtte projektet. Målet er næsten nået, men der mangler syv procent af finanserne. Nu kan man byde på Nørgaard,

3point person
3point.dk23. jan. 2018

Sydsiden skal ombygges og du kan være med til at støtte projektet. Målet er næsten nået, men der mangler syv procent af finanserne. Nu kan man byde på Nørgaard, Larsson og Makienok-trøjer, som har været i brug i kamp. Sydsiden danner hjemmekamp efter hjemmekamp en fremragende ramme på Brøndby Stadion - og det har været tilfældet i mange år. Men hullet i midten af tribunen har længe begrænset pladsen centralt. Hullet har derfor været en udfordring i forhold til at sprede stemningen til hele tribunen, da capoer og trommer ikke kan have den ideelle placering på grund af hullet. Via samarbejde mellem klubbens SLO’er, officielle fanklubber og uofficielle grupper samt klubbens tilknyttede arkitekter er der fundet en løsningsmodel, som nu næsten er finansieret. 450.000 kroner kræver det og der er samlet 416.298 kroner ind. Du kan donere penge til projektet via Mobile Pay ved at overføre til 3174 1964 og læse alt om projektet her. Du kan også deltage i en auktion om en matchworn Johan Larsson-trøje, som 3point.dk har doneret til sagen. Jimmi Vaarskov har doneret en matchworn Simon Makienok-trøje og slutteligt er der en legendetrøje og tilhørende shorts fra Christian Nørgaard, som også har været i brug i kamp. Auktionerne slutter om to dage.

Mest kommenterede nyheder