.jpg%3F2026-07-03T14%253A05%253A21.590Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Sydsiden Brøndby og en række andre fangrupperingerne kommer med kritik af UEFA
Sydsiden Brøndby er blandt afsenderne på en hård kritik af UEFA i forbindelse med den kommende sæsons ændringer i de europæiske turneringer.

Fra den kommende sæson kommer der store ændringer i UEFAs turneringer Conference League, Europa League og Champions League. Gruppespillet byttes ud med et ligaformat og antallet af kampe øges.
Hvis du vil læse mere om den nye struktur i turneringerne, kan du gøre det her.
Men ændringerne møder massiv kritik fra en række fanfraktioner i europæiske klubber, herunder Sydsiden Brøndby. Fansene retter en hård kritik af UEFA som medunderskrivere på en samlet udmelding. Her stiller de sig blandt andet skeptiske over for den nye turneringsstruktur, som de mener vil tilgodese de store klubber og skabe mindre mulighed for at overraske for de mindre klubber, samt at indtægterne i de nationale forbund vil falde som en konsekvens af den nye struktur.
- Det stigende antal kampe i turneringerne konkurrencerne vil presse spillere og fans til deres yderste. De markant øgede indtægter, som reformerne vil generere, har også potentiale til at ødelægge de nationale turneringer og bane vejen for en forestående europæisk superliga. På den ene side bliver den økonomiske kløft mellem de store og små klubber i de respektive ligaer større, og på den anden side vokser kløften mellem top fem og de mindre ligaer også. Af denne grund har flere ligaer, såsom den schweiziske fodboldliga og den østrigske Bundesliga, allerede udtalt sig imod reformen. Den nye model skaber også et system, der gør det praktisk talt umuligt for mindre hold at overraske og nå 16. dels finalerne, lyder det i udmeldingen, som kan læses i sin fulde længde på Sydsiden Brøndbys hjemmeside her.
- På den anden side kan man frygte, at de nationale forbunds indtægter vil falde i fremtiden. Tv selskabernes og sponsorernes ressourcer er begrænsede, og hvis en stadig større del af de tilgængelige penge bruges til UEFA turneringer, vil de nationale ligaer uundgåeligt blive afskåret. Dette billede er blevet bekræftet i forbindelse med tildelingen af tv rettigheder i Italien og Frankrig, og denne tendens kan også forventes i andre lande. I de senere år har indtægterne fra de europæiske turneringer allerede f ørt til en massiv devaluering af de nationale turneringer. Som et resultat har klubberne med de ekstra millioner regelmæssigt kæmpet indbyrdes om de øverste pladser i tabellen.
Fangrupperingerne opstiller tre punkter, som de mener er essentielle, at man bør tackle:
- At sikre en mere retfærdig fordeling af de penge, der er til rådighed i fodbold systemet
- Forhindre misbrug af de strukturer, der allerede er skabt (f.eks. Financial Fair Play)
- Reducere antallet af kampe i turneringerne
Underskriverne på udmeldingen er:
1. FC Köln: Südkurve Köln
Bayer Leverkusen: Ultras Leverkusen, Nordkurve 12
Borussia Dortmund: Südtribüne Dortmund
Brøndby IF: Sydsiden Brøndby
BSC Young Boys: Ostkurve Bern
Djurgårdens IF: Ultra Caos Stockholm
fc københavn: Sektion 12
FC Basel 1893: Muttenzerkurve Basel
FC Bayern München: Südkurve München
FC Luzern: USL
FC St. Pauli: Ultrà Sankt Pauli
FC Zürich: Zürcher Südkurve
Hannover 96: Ultraszene Hannover 96
Hertha BSC: Harlekins Berlin ’98
Linzer ASK: Landstrassler
Malmö FF: Supras Malmö
SC Freiburg: Corrillo Ultras, Synthesia Ultras 79
SK Rapid: Tornados Rapid, Ultras Rapid
VfB Stuttgart: Commando Cannstatt 1997
Werder Bremen: Wanderers Bremen