Nanna Møller Karlsen
Svinget overraskede rørt Blas Riveros med flotte gaver
Blas Riveros blev meget rørt, da Svinget var forbi og afleverede flotte gaver til ham. Blandt andet et stort maleri, som han blev meget imponeret over.

Blas Riveros kom til Danmark og bragede igennem i sin Superliga-debut, da han scorede mod OB og spillede en fremragende kamp, indtil han blev alvorligt skadet. Dommen lyder på omkring et års pause for den paraguayanske venstreback.
Riveros har fået hilsner og sympati fra hele Brøndby-familien og nogle er gået endnu længere med det mål for øje, at lade Riveros vide, at der bliver tænkt på ham, samt at han ikke er alene.
Svinget satte hurtigt en intern indsamling i gang og det væltede ind med støtte. Der blev købt lamper til Riveros, som han mangler i sit rækkehus, ligesom der er penge til at sikre Riveros ugentlig rengøring i en længere periode fremadrettet.
Riveros fik af Svinget også en bunke Brøndby-merchandise og et stort, flot billede, som er malet af Marty. Marty har lagt mange timer i arbejdet med billedet og det vakte da også stor begejstring, da Kasper Lauth var ude for at give Riveros gaverne tidligere på ugen. Som man kan se på billederne, var Riveros meget fascineret af billedet.

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved
Blas Riveros er meget overvældet over den støtte og kærlighed, han har modtaget, og stadig modtager, fra Brøndbys fans. De er hans største motivation lige nu.