Svensk medie: Brøndby interesseret i tunesisk offensivspiller
Ifølge det svenske medie FotbollDirekt.se er Brøndby interesserede i den 27-årige tuneser Issam Jebali, der kan dække flere positioner i offensiven. FOTO: Rosen

Ifølge det svenske medie FotbollDirekt.se er Brøndby interesserede i den 27-årige tuneser Issam Jebali, der kan dække flere positioner i offensiven. FOTO: Rosenborg BK Transfervinduet er åbent på vid gab og i Brøndby IF er truppen ikke på plads, har vi flere gange hørt cheftræner Niels Frederiksen sige. Både han og fodbolddirektør Carsten V. Jensen har udtalt, at man kigger på flere positioner herunder de offensive. Ifølge det svenske medie FotbollDirekt.se er Brøndby interesserede i den 27-årige tuneser Issam Jebali. Han spiller for saudiarabiske Al Wahda, men er ifølge FotbollDirekt.se blevet enig med klubben om at ophæve kontrakten. Rosenborg, som Jebali tidligere har tørnet ud for, skulle angiveligt også være interesserede. Hovedpersonen selv bekræfter, at der er interesse fra Norden. - Jeg kan bekræfte, at jeg forlader Saudiarabien. Det er rigtigt, at jeg har flere vældigt interessante tilbud i Skandinavien. Hvilke klubber det drejer sig om, kan jeg ikke sige, men I vil snart kende min beslutning, siger han til FotbollDirekt.se. 27-årige Issam Jebali kan ifølge Transfermarkt spille central angriber, samt kant og offensiv midt. Han er 186 centimeter høj og spillede i svenske Värnamo og Elfsborg, inden Rosenborg købte ham fri. Han nåede 13 kampe med fem mål og to assists til følge i det norske, inden Al Wahda hentede ham til Saudiarabien.