Svenn Crone tilbage på Brøndby Stadion: Det bliver specielt
Den tidligere Brøndby-back Svenn Crone glæder sig til at vende tilbage til sin gamle hjemmebane, når Silkeborg IF søndag aften åbner deres Superliga-sæson på Br

Den tidligere Brøndby-back Svenn Crone glæder sig til at vende tilbage til sin gamle hjemmebane, når Silkeborg IF søndag aften åbner deres Superliga-sæson på Brøndby Stadion. Sidste sommer skiftede Svenn Crone fra Brøndby IF til Silkeborg IF og var stærkt medvirkende til, at midtjyderne rykkede op i Superligaen. Crone var fast mand som højre back og missede kun en enkelt 1. Divisions-kamp i hele sæsonen på grund af karantæne. På søndag kommer Silkeborg IF til Brøndby Stadion i Superligaens premiererunde, og det bliver dermed første gang siden sit skifte, at den tidligere Brøndby-back skal spille på sin gamle hjemmebane. - Det bliver specielt. Det er noget, som jeg har glædet mig rigtig meget til. Det bliver specielt at komme tilbage og opleve den atmosfære, der er på stadion, og så møde alle de mennesker igen, siger Svenn Crone til Silkeborgs officielle hjemmeside. - Jeg tror, at vi har rigtig gode chancer. Vores spillestil passer rigtig godt på den kamp. Og så har vi bare en masse unge spillere, som er inde i en god udvikling. De skal nok presse på derovre, forudser den 24-årige back. Kampen mellem Brøndby IF og Silkeborg IF spilles søndag aften kl. 18:00 og vises på TV3+. Dommer er Mads-Kristoffer Kristoffersen.