
3point.dk
Svenn Crone skifter til Lyngby
Den tidligere Brøndby-spiller Svenn Crone skifter fra Silkeborg til Lyngby.

Den tidligere Brøndby-spiller Svenn Crone skifter fra Silkeborg IF til Lyngby BK. De Kongeblå har købt backen fri og udstyret ham med en kontrakt til sommeren 2023, skriver klubben på sin hjemmeside.
- Det er en personlig ambition at spille i Superligaen, så Lyngby var et oplagt valg for mig, for jeg er helt sikker på vi overlever i Superligaen. Jeg glæder mig til at vinde en masse kampe med holdet og hjælpe holdet til overlevelse. Jeg har efterhånden spillet foran Lyngby-fansene mange gange, og jeg glæder mig til at gøre det i Lyngby-trøjen. De skaber altid en rigtig god kulisse, så det bliver fedt endelig at have dem i ryggen, siger Crone til Lyngbys hjemmeside.
Crone skal spille med nummer 4 på ryggen i sin nye klub og kan blandt andre se frem til at møde sin tidligere klub Brøndby IF i foråret.