3POINT
Nyheder28. maj 2019

Suveræn pokaltitel til Brøndby IF

Søndag vandt Brøndby IF en pokalfinale i suveræn stil. Det var U/13-holdet fra Brøndby Masterclass, som vandt med hele 9-1 over LSF i Allerød Idrætspark. Senere

3point person
3point.dk28. maj 2019

Søndag vandt Brøndby IF en pokalfinale i suveræn stil. Det var U/13-holdet fra Brøndby Masterclass, som vandt med hele 9-1 over LSF i Allerød Idrætspark. Senere samme dag tabte Brøndbys U/15-drenge deres pokalfinale efter straffespark. Søndag eftermiddag var U/13-holdet fra Brøndby Masterclass taget en tur nordpå for at spille pokalfinale i Allerød Idrætspark. Modstander var LSF fra Ledøje-Smørum, og Brøndby-træner Azad Corlu havde valgt denne trup til opgaven:1 Noah Emil Sømmergaard 2 Oliver Sejer Lauritsen 3 Erem Øzkul 4 Nikolaj Holmegaard Larsen 5 Lukas Lind Wessel Larsen 6 Adam Claridge 7 Viktor Løvgren Sørensen 8 Oscar Schwartau 9 William Holm Schaffalitsky de Muckadel 10 Saman Jalaei 11 Mahdi Babaiasl Brøndby var kommet i finalen efter sejre over Greve (7-0), Solrød (3-1), Slagelse (1-0), Vanløse (6-2) og Lyngby (7-0). I ligaen spiller U/13 11-mands fodbold her i foråret, mens det i pokalturneringen er 8-mands gennem hele forløbet. Brøndby skulle måske endda have vundet større I finalen var der aldrig tvivl om resultatet, og efter 4-0 ved pausen endte de blå/gule fra Vestegnen med at vinde med de imponerende cifre 9-1. LSF fik til sidst lov til at pynte på resultatet med en enkelt scoring. Sejren var ikke et eneste mål for lille. - Vi spillede en fornuftig og klog kamp, hvor fokus var på ikke at undervurdere LSF. Derudover havde vi stor fokus på at være aggressive i vores pres, og når vi erobrede bolden, skulle det også gå hurtigt fremad. - Vi var dominerende gennem hele kampen og vandt også fortjent. Vi skulle måske endda have vundet større. LSF's keeper stod faktisk en god kamp på trods af, at de lukkede ni mål ind, siger Brøndby-træner Azad Corlu til 3point.dk. I ligaen har Brøndby 13 point for fem kampe og fører dermed rækken. Næste kamp er allerede i morgen onsdag, hvor KB besøger Vestegnen. Der er kick-off kl. 17:15, og i skrivende stund er kampen sat til at blive spillet på bane 5 i Brøndby. Målscorere med assist i parantes Brøndby IF - LSF 9-1 (4-0) 1-0: Viktor Løvgren Sørensen (Adam Claridge) 2-0: Oscar Schwartau (Viktor Løvgren Sørensen) 3-0: Saman Jalaei (Adam Claridge) 4-0: Viktor Løvgren Sørensen (Saman Jalaei) 5-0: William Holm Schaffalitsky de Muckadel (Adam Claridge) 6-0: William Holm Schaffalitsky de Muckadel (Oliver Sejer Lauritsen) 7-0: Adam Claridge (Oliver Sejer Lauritsen) 8-0: Mahdi Babaiasl (Nikolaj Holmegaard Larsen) 9-0: Saman Jalaei (Mahdi Babaiasl) 9-1: LSF Brøndby-nederlag efter sen udligning Lidt senere på søndagens skulle endnu et hold fra Brøndby Masterclass spille pokalfinale. U/15-drengene skulle på Farum Park op imod Lyngby BK, og det blev en intens affære med en dramatisk slutning. De første 35 minutter endte målløse, men fem minutter efter pausen bragte Brøndbys Benjamin Luka Kold de blå/gule i front på et flot skud i hjørnet. Den stilling holdt sig til dybt inde i dommerens tillægstid, som var på hele syv minutter. På kampens absolut sidste aktion fik Lyngby udlignet ved Zamir Aliji på et kraftfuldt hovestød, og finalen skulle nu afgøres fra straffesparkspletten. Her viste Lyngby sig skarpest, idet de scorede på samtlige deres fire forsøg - det femte blev overflødigt - mens Brøndby misbrugte to af deres.

Mest kommenterede nyheder