Superligaens 25 bedste spillere: Brøndby har fire på listen - Mukhtar nummer 2
Superligaens spillere har sammen med TV3 SPORT kåret ligaens bedste 25 spillere. Brøndby har fire spillere på listen og Hany Mukhtar på andenpladsen. TV3 SPORT

Superligaens spillere har sammen med TV3 SPORT kåret ligaens bedste 25 spillere. Brøndby har fire spillere på listen og Hany Mukhtar på andenpladsen. TV3 SPORT har været rundt i de 14 Superliga-klubber, hvor spillerne selv har stemt på dem de synes er de bedste spillere i den bedste danske række. Brøndby har fire spillere med på listen. Hany Mukhtar er den højst placerede blågule spiller, da han er stemt ind som nummer 2 på listen, kun overgået af FC Midtjyllands Alexander Sørloth. Christian Nørgaard er på 7. pladsen, Frederik Rønnow er nummer 13 og Besar Halimi som nummer 18. Det sagde modspillerne om Mukhtar, Nørgaard, Rønnow og Halimi: Osama Akharraz om Besar Halimi (nummer 18): - Jeg har set ham i én kamp og jeg synes han var fantastisk. Jeg kendte ham ikke før og jeg ved ikke hvor de har hentet ham fra, men jeg synes han er en fantastisk spiller. Benjamin Verbic om Frederik Rønnow (nummer 13): - Hvis Robin Olsen ikke spillede i den danske liga, ville han sikkert være den bedste målmand her. Nicolai Boilesen om Christian Nørgaard (nummer 7): - Han er måske ikke den hurtigste spiller i verden, men han læser spillet godt og kompenserer godt for den manglende hurtighed med sit gode overblik og forudseenhed. Han er en dygtig spiller og det er fortjent nok, at han er på listen. Lasse Fosgaard om Hany Mukhtar (nummer 2): - Han er nok den, der har mest x-faktor i Superligaen. Men han har måske også et lidt lavere bundniveau end nogle af de andre. Marvin Pourié om Hany Mukhtar (nummer 2): - Han har alt, hvad en god spilfordeler skal have. Han er fremragende med bolden og han har et godt skud. Hvis du giver ham frihed til at spille på banen, har du absolut ingen chance mod ham. DU KAN SE HELE INDSLAGET HOS TV3 SPORT HER Sådan er stemmerne blevet gjort op: I afstemningen har TV3 SPORT fået stemmesedler fra samtlige klubber i Alka Superligaen, hvor hver spiller er blevet bedt om at rangere sine ti bedste kollegaer. Sådan er pointene blevet delt ud: Nummer 1 = 10 point Nummer 2 = 9 point Nummer 3 = 8 point Nummer 4 = 7 point Nummer 5 = 6 point Nummer 6 = 5 point Nummer 7 = 4 point Nummer 8 = 3 point Nummer 9 = 2 point Nummer 10 = 1 point