3POINT
Nyheder11. jul. 2018

Superligaen indfører videopanel

Fra denne sæson i Superligaen indføres der et videopanel, som blandt andet vil have stort fokus på film. Superligaen står for døren og tirsdag kom det frem, at

3point person
3point.dk11. jul. 2018

Fra denne sæson i Superligaen indføres der et videopanel, som blandt andet vil have stort fokus på film. Superligaen står for døren og tirsdag kom det frem, at det fælles indløb inden kampene er blevet afskaffet til denne sæson. Onsdag blev endnu en nyhed præsenteret. Der vil nu være påsat en video-observatør på alle Superliga-kampe. Observatøren vil se kampen tv-transmitteret og der vil blandt andet være stort fokus på at komme film til livs. - Hvis der observeres episoder, som normalvis kunne have medført en udvisning – og episoden ikke er bedømt af kampens dommer - skal observatøren foretage en indberetning til Fodboldens Disciplinærinstans. Instansen vurderer herefter, om der skal rejses en sag, og om den skal føre til sanktion overfor spilleren (eller træneren), skriver Superligaen på sin hjemmeside om det nye system. - Eneste undtagelse for om dommeren har set og bedømt situationen er ”film”. Dermed kan en spiller efterfølgende straffes for ”film”, selvom dommeren har bedømt situationen (anderledes) i kampen. For eksempel hvis det med overbevisning kan dokumenteres, at en spiller har filmet sig til et straffespark, som vil blive takseret ”at bringe spillet i miskredit”. Klubber og spillere skal være opmærksomme på, at der er ekstra øjne på dem i alle kampe i forhold til episoder dommeren ikke ser. Med tiltaget håber man at opnå en større ensartethed i de sager, der bliver taget op af Fodboldens Disciplinærinstans. Observatørerne udvælges blandt nu nuværende 20 dommerudviklere.

Mest kommenterede nyheder