Superliga-trænerne har talt: Kamil Wilczek er forårets profil i Superligaen
Kamil Wilczek har høstet flest point hos de 14 Superliga-trænere og er derfor blevet kåret som forårets profil i Superligaen. Kamil Wilczek har været brandvarm

Kamil Wilczek har høstet flest point hos de 14 Superliga-trænere og er derfor blevet kåret som forårets profil i Superligaen. Kamil Wilczek har været brandvarm i foråret og har scoret mål på samlebånd for Brøndby IF. Polakkens gode form har nu også kastet en hæder af sig, ingen Brøndby-spiller har fået siden 2005. Brøndby-angriberen er nemlig blevet kåret som forårets profil i Superligaen. Det er de 14 Superliga-trænere der har stemt og Wilczek har fået 45 ud af 65 mulige point. Viktor Fischer fik ét point færre end Wilczek og kom ind på andenpladsen, mens Jakob Poulsen fra FC Midtjylland blev nummer tre. - Det er en stor ære for mig, da trænerne fra de andre klubber jo bruger meget tid på at analysere modstanderne og dermed har et stort overblik over alle spillerne i Superligaen. Så at de har peget på mig som forårets profil, er en stor ære. Jeg er utrolig taknemmelig for det fællesskab, vi har i truppen, og denne pris er også mine holdkammeraters, siger Wilczek selv til tipsbladet.dk. Fredag i Tipsbladet (den fysiske version) kan man læse hvordan Superliga-trænerne har stemt og vi bringer det naturligvis på 3point.dk så snart vi har fået fingrene i avisen. Emiliano Marcondes blev kåret som efterårets profil i denne sæson.