Superliga, frivillige og store drømme i klubhuset

Brøndbyernes Idrætsforening er nærmest synonym med fællesskab og traditioner. En af de traditioner, man holder fast i, er at Superliga-truppen en gang om ugen spiser i klubhuset. FOTO: Flemming Alø, TEKST: Nanna Møller Karlsen Denne artikel er oprindeligt bragt i FodboldLiv i Brøndby, som er et særtillæg udgivet sammen med lokalavisen Vestegnen. Avisen er produceret af Brøndbyernes IF og to af 3point.dk's skribenter har bidraget med artikler, hvorfor vi har fået lov at bringe artiklerne her på siden. Læs hele FodboldLiv i Brøndby som e-avis her. Pastasalater, sodavand og skoldhede kaffekopper bliver langet over disken i en lind strøm. Folk sidder alene eller i små grupper, spredt i lokalet med udsigt ud over bane 2. Der sludres, arbejdes og hygges. Menneskene her pulserer som blodet gennem Brøndbyernes Idrætsforenings hjerte: Klubhuset. Teemu Pukki trasker ind af den ene dør og går i krig med buffeten, inden han slår sig ned hos sine holdkammerater fra Superliga-holdet. Det er en ældgammel tradition i klubben, som holdes i live, og som både klubbens ungdomsspillere og de professionelle nyder. Det ved 18-årige Joel Kabongo. Han har nemlig både prøvet at komme i klubhuset som ungdomsspiller og nu som en del af Superliga-truppen. - Det betyder en del at spise frokoster i klubhuset. Det er der, det hele starter. Klubhuset er ens base i Brøndby, når man er ungdomsspiller - uanset om det er for at få den gode pastasalat, snakke med drengene eller hilse på alle trænerne, som ved alt om en i en tidlig alder. Det er altid hyggeligt at komme derover og stemningen er mere uformel end i den fuldtidsprofessionelle afdeling. Det giver smil på læben, fortæller han. I klubhuset er Superliga-spillerne en del af noget. En del af fællesskabet. Der bliver sendt nogle lange blikke fra et par unge spillere, der gennemgår træningsprogrammer med deres træner. Men Pukki og co. skriver hverken autografer eller tager selfies. De er blot en pulserende del af det, der er klubbens hjerte. - Hvornår ser vi dig på banen igen? lyder det fra en mand i en Adidas-trøje med Brøndby-logo henvendt til Thomas Kahlenberg, der netop er trådt ind af døren. De udveksler ord og smil, inden midtbanespilleren, som også både har været ungdomsspiller og nu professionel i klubben, slår sig ned hos sine holdkammerater. Koblingen mellem amatørafdelingen og den professionelle afdeling findes her. I klubhuset. Klubbens hjerte. - Selvom man kan føle, at det er langt ude i fremtiden at spille på stadion eller komme derover, så er det ikke fysisk langt væk. Hverken fysisk eller mentalt. Det er den traditionelle og rigtige Brøndby-ånd og det er lige noget for mig, tilføjer Kabongo. Han og holdkammeraterne spiser op, stiller tallerkener og bestik på en bakke ved køkkenet. Hilsner i forskellige retninger. Smil. Grin. Fællesskab. I klubbens hjerte forenes Superliga, frivillighed og store drømme.