3POINT
Nyheder6. mar. 2020

Superliga: Alle købte billetter til Brøndbys opgør i marts bliver refunderet

Alle der har købt billet til Brøndby IF's kampe i marts måned vil få pengene refunderet. Det skriver de respektive klubber på deres hjemmesider. FOTO: Ian Niels

3point person
3point.dk6. mar. 2020

Alle der har købt billet til Brøndby IF's kampe i marts måned vil få pengene refunderet. Det skriver de respektive klubber på deres hjemmesider. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Superliga-kampene i marts måned skal afvikles uden tilskuere. Det kan du læse mere om her. Det betyder blandt andet, at søndagens kamp i Farum mellem FC Nordsjælland og Brøndby IF bliver uden fans på lægterne. Omkring 3.000 billetter er i skrivende stund solgt i udebaneafsnittet og man vil få refunderet sine penge, hvis man har købt billet, skriver FC Nordsjælland på sin hjemmeside. - Alle købte billetter til søndagens opgør bliver refunderet. Idet der er mange transaktioner, der skal gennemgås, beder vi om tålmodighed. Såfremt man som køber ikke har hørt fra os og/eller modtaget pengene for billetkøbet retur på sin konto indenfor otte bankdage, bedes du kontakte kundeservice@fcn.dk, skriver klubben. Der vil til kampen, ud fra Divisionsforeningens anbefalinger, kun være adgang for trænere og spillere fra de to hold, stadion- og klubansatte med ansvarsområder på kampdagen, som er vigtige for at en kamp kan afvikles, samt TV-folk og akkrediterede journalister. (Sakset fra FCN.dk) Det samme meddeler både Brøndby IF og AC Horsens omkring henholdsvis kampen på Brøndby Stadion mod SønderjyskE mandag den 16. marts samt kampen i grundspillets sidste runde søndag den 22. marts mellem AC Horsens og Brøndby IF. Endvidere meddeler Brøndby IF, at sæsonkortholdere vil modtage yderligere information, når det fulde omfang af denne ekstraordinære situation kendes..

Mest kommenterede nyheder