Sundqvist: Brøndby var en mulighed, som jeg ikke ville risikere at gå glip af
Sophie Sundqvist er meget tilfreds med at skifte til Brøndby, hvor hun håber, at hun kan udvikle sig som spiller og tage det næste skridt. Sophie Sundqvist er n

Sophie Sundqvist er meget tilfreds med at skifte til Brøndby, hvor hun håber, at hun kan udvikle sig som spiller og tage det næste skridt. Sophie Sundqvist er ny angriber i Brøndby IF efter at Brøndby IF Women annoncerede deres seneste transfer i torsdags. Et skifte som angriberen ikke kunne sige nej til. - Brøndby kontaktede mig, og jeg følte, at det var et hold, som ville passe godt til mig, og et sted hvor jeg kan udvikle mig som fodboldspiller og tage det næste skridt min karriere. Jeg fik et godt indtryk af holdet, da jeg spillede mod dem (med hendes nu tidligere klub svenske FC Rosengård, red.), og jeg har også hørt mange gode ting om klubben, så det var en mulighed, som jeg ikke ville gå glip af, udtaler Sundqvist til 3point.dk Læs også: Stemningsvideoer: Oplev Brøndbys fans dominere KMD Cup, hør sangene og se fejringen af målene Den 21-årige bomber arbejder som økonomiassistent for bilservice-firmaet Mekonomen Group, der har 3000 ansatte, og vil fortsætte med at arbejde og bo i Malmö. Hun glæder sig naturligvis til de nye udfordringer. - Jeg ser frem til at prøve en ny liga og lære pigerne fra holdet at kende. Mit mål med denne sæson er at få mere spilletid og tilføre så meget som muligt i det offensive. Det ville også være sjovt at vinde ligaen med holdet. - Jeg vil fortsat bo i Malmö, hvor jeg har et et job. Og så tager jeg med de andre svenske piger fra holdet til træning og kampe. Jeg ved ikke, hvor jeg er om fem år; jeg vil bare spille på så højt niveau som muligt. Følg Sophie Sundqvist på Instagram her. Artiklen er bragt i samarbejde med: