3POINT
Nyheder26. sep. 2016

Succesfuld Brøndby-trio igen udtaget til U/21-landsholdet

Frederik Holst, Christian Nørgaard og Andrew Hjulsager er endnu en gang udtaget til det danske U/21-landshold, som allerede har kvalificeret sig til EM i Polen.

3point person
3point.dk26. sep. 2016

Frederik Holst, Christian Nørgaard og Andrew Hjulsager er endnu en gang udtaget til det danske U/21-landshold, som allerede har kvalificeret sig til EM i Polen. Det har været en fornem sæsonstart for Brøndby-trioen Frederik Holst, Christian Nørgaard og Andrew Hjulsager, som ud over en god start med klubholdet og masser af spilletid, også alle tre spiller store roller på U/21-landsholdet. U/21-landsholdet under Niels Frederiksens ledelse kvalificerede sig allerede i september til sommerens EM-slutrunde i Polen, men der er fortsat en kamp, der skal spilles i kvalifikationsgruppen, og landstræner Frederiksen vil i de kampe stille med stærkest mulig trup og den er Frederik Holst, Christian Nørgaard og Andrew Hjulsager igen en del af. Holdet samles mandag den 3. oktober i København, hvor holdet træner to gange i Brøndby, inden de onsdag den 5. oktober rejser til Bulgarien, hvor holdet spiller den 7. oktober. Derefter rejser holdet til Aalborg, hvor de møder Luxembourg i den sidste kamp i EM-kvalifikationen. Kampen mod Luxembourg er den 11. oktober.

Mest kommenterede nyheder