Stückler scorede to i reserve-remis
Daniel Stückler scorede to gange, da Brøndby-reserverne mandag spillede 2-2 med Lyngbys ditto. Brøndby spillede mandag eftermiddag reserveholdskamp på udebane m

Daniel Stückler scorede to gange, da Brøndby-reserverne mandag spillede 2-2 med Lyngbys ditto. Brøndby spillede mandag eftermiddag reserveholdskamp på udebane mod Lyngby. Her fik man blandt andet testet B93-bomberne Emmanuel Ogude. Brøndby stillede således op til kampen:Viktor Anker Christian Johansen - Martin Albrechtsen - Mads Juel Andersen - Tobias Noer Frederik Holst (C) Rezan Corlu - Christian Greko Daniel Stückler Jan Kliment - Emmanuel OgudeBrøndby bedst fra land Det var Brøndby-holdet, anført af Mark Strudal, kom bedst fra land i opgøret. Tamas Bodog og Alexander Zorniger overværede begge kampen fra sidelinjen. Emmanuel Ogude arbejdede godt oppe foran og deltog aggressivt i presspillet, hvilket førte til flere erobringer. Men det var også tydeligt, at han tit spiller kant og går bredt, når der forsvares, og lige skulle vænne sig til placeringer. Generelt et rigtig positivt indtryk. B93-spilleren var tæt på selv at komme på tavlen efter en fornem dribletur. Men fra en fri position i feltet, fik han ikke ordentligt træf på afslutningen. Det var også ham det fremtvang et frispark på kanten af feltet, som Christian Greko hamrede på ydersiden af stolpen. Et fremragende forsøg, som fortjente en bedre skæbne. Flot kasse af Stückler Brøndby kom også fortjent nok foran i første halvleg. En lang, god bold blev slået op til Daniel Stückler, som vendte om sig selv og med højrebenet lagde bolden over i det lange hjørne. Christian Greko har tidligere imponeret i reserveholdskampene og igen i dag var han involveret i meget. Ikke alt lykkedes, men når det gjorde, var det oftest rigtig godt. Bedst som de frysende tilskuere ventede på pausefløjtet, fik Lyngby en gylden mulighed for at komme tilbage i kampen. Anfører Frederik Holst tog armen til hjælp i feltet og dommeren pegede på pletten. Viktor Anker var klar i målet, men Lasse Rise hamrede forsøget over mål. Derfor 1-0 til Brøndby ved pausen. Dobbelt op Brøndby fik en fremragende start på anden halvleg og endnu en gang var Stückler og Greko involveret. Sidstnævnte løb til baglinjen og lagde et præcist indlæg ind i panden på Stückler, som scorede sit og holdets andet mål til 2-0. Efter en times spil begyndte udskiftningerne at præge Brøndby-holdet. Ariel Nuñez kom blandt andre i spil. Greko var en af dem der blev pillet ud, men inden han blev det, burde han have lukket til 3-0. Efter en god kontra fandt Kliment Greko på midten, men hans afslutning sneg sig forbi mål. Hattricket udeblev Viktor Anker havde ikke voldsomt travlt i målet, men det der kom, tog han sig sikkert af. Indskiftede Bruus fik en god mulighed efter en flot aflevering fra Nuñez, men Lyngby-forsvaret nåede ned og blokerede skuddet. Ogude leverede en god, arbejdsom indsats, men i anden halvleg blev driblingerne ofte lidt for meget. Det var tydeligt, at han gerne ville imponere - og gjorde det også i mange sekvenser. Træthed spillede nok også en væsentlig rolle i anden halvleg. Lyngby spillede sig til mere mod slutningen af kampen, men det lykkedes et meget ungt blågult forsvar at holde stand indtil videre. Oliver Carrara var også kommet på banen og han og Stückler fik begge en gylden mulighed for at lukke kampen. Carrara blev spillet fri, men brændte. På returen hamrede Stückler den over. I stedet reducerede Lyngby i den anden ende og så blev det spændende i de sidste ti minutter. Initiativet på Lyngby-fødder De mange udskiftninger så dog ud til at have præget holdet. Brøndby overlod initiativet til hjemmeholdet. Lyngbys indskiftede kræfter kom med masser af power og ee blågule havde svært ved at holde dem fra chancer. Det gav pote få minutter før tid, da et par Brøndby-spillere blev snøret og et godt indlæg siden blev lagt ind foran og udnyttet til 2-2. Det blev ikke til mere i kampen og det endte derfor med remis. Kampen i tal: Lyngby reserver - Brøndby reserver 1-2 (0-1) 22. minut: 0-1; Daniel Stückler 46. minut: Martin Albrechtsen UD / Bertram Gjelfort IND 50. minut: 0-2; Daniel Stückler 62. minut: Jan Kliment UD / Ariel Nuñez IND 62. minut: Christian Greko UD / Andreas Bruus IND 62. minut: Tobias Noer UD / Christian Enemark IND 70. minut: Emmanuel Ogude UD / Oliver Carrara IND 78. minut: 1-2 88. minut: 2-2