3POINT
Nyheder14. okt. 2015

Stückler på tavlen i landskamp

Søndag aften fik Daniel Stückler fuld spilletid, da Danmark og Rumænien mødtes i en U/19-landskamp for anden gang på tre dage. Brøndby-angriberen sagde tak for

3point person
3point.dk14. okt. 2015

Søndag aften fik Daniel Stückler fuld spilletid, da Danmark og Rumænien mødtes i en U/19-landskamp for anden gang på tre dage. Brøndby-angriberen sagde tak for tilliden med en sikker scoring. Søndag og tirsdag har Danmark og Rumænien spillet to U/19-landskampe mod hinanden på Monjasa Park i Fredericia. Danmark kunne trække sig ud af de to opgør med en samlet score på 7-1 som resultat. Søndag vandt danskerne 3-0, mens det blev 4-1 i tirsdagens regnfulde møde. De rød/hvides enlige islæt fra Brøndby IF, Daniel Stückler, fik de sidste 12 minutter plus dommerens tillægstid i det første opgør, mens det søndag blev til en hel kamp. Brøndby-angriberen takkede for tilliden og scorede det vigtige mål til 2-1 efter en rumænsk pauseføring.

Tæt på et ægte drømmemål

Stückler modtog bolden i relativ fri position midt i feltet, lagde den til rette med en perfekt førsteberøring og udplacerede dernæst stensikkert den rumænske keeper. Senere var Stückler tæt på et ægte drømmemål, da han liggende vandret i luften helflugtede bolden lige forbi den ene stolpe. Brøndby-angriberen arbejdede hårdt og enrgisk i hele kampen og blev altså belønnet med scoringen til 2-1. En scoring, der betød, at rumænerne måtte længere frem på banen, hvilket nu gav bedre plads til de danske offensive aktioner.

Koncentrationssvigt og personlige fejl

Det udnyttede en velspillende Mikkel Duelund fra FC Midtjylland til yderligere to scoringer, som effektivt lukkede kampen. Faktisk kunne Danmark med noget mere kynisme og skarphed have scoret en håndfuld mål mere. Ikke mindst efter pausen sprudlede den danske offensiv. I den anden ende var der pænt styr på rumænerne, så længe danskerne ikke dummede sig med koncentrationssvigt og personlige fejl. Det var netop to af disse af først Jacob Rasmussen fra Schalke 04 og umiddelbart efter FC Midtjyllands Rasmus Nicolaisen, der førte til den rumænske føring kort før pausen.

De to kampe i tal

Danmark - Rumænien 3-0 (2-0) 03. minut: 1-0; Rasmus Kristensen (FC Midtjylland) 33. minut: 2-0; Kasper Dolberg (AFC Ajax) 79. minut: 3-0; Mathias Kristensen (Esbjerg fB) Danmark - Rumænien 4-1 (0-1) 42. minut: 0-1 49. minut: 1-1; Morten Rokkedal (AaB) 59. minut: 2-1; Daniel Stückler (Brøndby IF) 77. minut: 3-1; Mikkel Duelund (FC Midtjylland) 84. minut: 4-1; Mikkel Duelund (FC Midtjylland)Se målene fra tirsdagens kamp De var de sidste to træningskampe, inden U/19-landsholdet drager til Malta for i perioden 10.-15. november at møde Island, Malta og Israel i den første kvalifikation til EM-slutrunden næste sommer.

Mest kommenterede nyheder