Stückler og Yun forlader Brøndby ved årsskiftet
Brøndby IF siger farvel til Daniel Stückler og Suk-Young Yun, som begge forlader klubben, når deres kontrakter udløber ved årsskiftet. Daniel Stückler og Suk-Yo

Brøndby IF siger farvel til Daniel Stückler og Suk-Young Yun, som begge forlader klubben, når deres kontrakter udløber ved årsskiftet. Daniel Stückler og Suk-Young Yun har begge kontraktudløb med Brøndby ved udgangen af 2016. De kontrakter bliver ikke forlænget og derfor forlader begge spillere klubben. - Daniel har været i Brøndby IF siden 2014, hvor han kom som en talentfuld angriber. Han har arbejdet hårdt for at få sit gennembrud i Brøndby IF det seneste år, men vi kan desværre ikke garantere ham den spilletid, det kræver for at få et gennembrud i Alka Superligaen, forklarer sportsdirektør Troels Bech om Stückler til klubbens hjemmeside. Troels Bech tilføjer om Suk-Young Yun, som kun nåede få måneder i Brøndby: - Han kom på en kort kontrakt for at styrke konkurrencen om pladsen på venstre back. Det har han gjort, for Svenn Crone har lagt på sit spil, og på den måde holdt Yun ude af holdet. - Vi havde nok forventet at få flere spilleminutter ud af Yun, men at han ikke har spillet mere, end tilfældet er, er så en cadeau til Svenn. Inden søndagens kamp mod FC Midtjylland vil der blive taget afsked med begge spillere.