3POINT
Nyheder3. feb. 2015

Stückler: Jeg skal vise mig frem på træningslejren

Unge Daniel Stückler er i øjeblikket med Brøndbys Superliga-trup på træningslejr i Portugal. Han håber, at der falder nogle kampminutter af undervejs, så han ka

3point person
3point.dk3. feb. 2015

Unge Daniel Stückler er i øjeblikket med Brøndbys Superliga-trup på træningslejr i Portugal. Han håber, at der falder nogle kampminutter af undervejs, så han kan prøve sig af mod de bedste spillere og vise sig frem. Den bare 17-årie angriber, Daniel Stückler, er med Brøndbys Superliga-trup på træningslejr i Portugal. Holdet deltager også i The Atlantic Cup, hvor Stückler håber på at få nogle minutter i benene. - Jeg håber selvfølgelig på at der falder nogle minutter af, da det altid er et privilegium at få spilletid på Superliga-holdet, siger Stückler til 3point.dk. - Der er mange rigtigt dygtige spillere på det her hold og jeg er bare glad for at være med og udfordre mig selv på det her niveau. Det blev ikke til spilletid i Brøndbys første træningskamp i The Atlantic Cup, men senere i dag har Stückler chancen igen, når Brøndby møder svenske Örebro. Det er dog ikke kun spilletid, som den unge angriber hungrer efter. Han ved godt hvad han som ung spiller skal bruge sådan en træningslejr til. - Jeg skal bruge træningslejren til at lære hvordan man lever som professionel og udfordre mig selv mod de bedste spillere i Danmark. Derudover prøver man selvfølgelig altid at vise sig frem når man er med heroppe, udtaler Stückler til 3point.dk. Brøndby hentede Daniel Stückler i Lyngby i januar sidste år.

Mest kommenterede nyheder