Stückler får østrigsk statsborgerskab: Åbner nogle muligheder
Brøndby-angriberen Daniel Stückler har nu dobbelt statsborgerskab, da han også er blevet tildelt østrigsk. Det åbner nogle muligheder, fortæller han. Brøndby rå

Brøndby-angriberen Daniel Stückler har nu dobbelt statsborgerskab, da han også er blevet tildelt østrigsk. Det åbner nogle muligheder, fortæller han. Brøndby råder over det 19-årige angrebstalent Daniel Stückler, som netop har fået dobbelt statsborgerskab, så han nu både er dansk og østrigsk. Stücklers mor er fra Østrig. Det dobbelte statsborgerskab åbner nogle muligheder, indrømmer Stückler, som har spillet 42 kampe for diverse danske U-landshold. - Ja, det er rigtigt. Det har jeg lige fået. Min mor er østriger. Det åbner selvfølgelig nogle muligheder, det vil jeg da gerne indrømme, siger Daniel Stückler til tipsbladet.dk. Om det kunne betyde et landsholdsskifte som det Emre Mor har foretaget, ved ingen endnu. Heller ikke Daniel Stückler selv, som tager det som det kommer, men indrømmer, at det kan komme på tale. - Det kan godt komme på tale med Østrig. En af mine gode venner Emre har lige skiftet. Det må tiden vise. Daniel Stückler og Emre Mor har en fælles fortid i Lyngby. Brøndby-talentet har et halvt år tilbage af sin kontrakt med de blågule.