Stückler: Det handler om min udvikling
Daniel Stückler har siden vinterpausen været en fast bestanddel af Superliga-truppen. Nu handler det for ham, om at fortsætte sin udvikling. 19-årige Daniel Stü

Daniel Stückler har siden vinterpausen været en fast bestanddel af Superliga-truppen. Nu handler det for ham, om at fortsætte sin udvikling. 19-årige Daniel Stückler blev i vinters rykket permanent op i Superliga-truppen. På 3point.dk har vi fulgt Stückler tæt og længe, og kan konstatere, at han, særligt gennem det sidste år, har udviklet sig enormt meget. Det kulminerede med startdebut og første Superliga-mål i Randers for den unge angriber, som fokuserer på at fortsætte udviklingen. - Lige nu handler det bare om min udvikling. Jeg skal arbejde hårdt på træningsbanen og finpudse alle de små ting og færdigheder, og så håber jeg, at det kan give mig noget spilletid, siger han til klubbens hjemmeside. Han føler, at han har udviklet sig meget, siden han begyndte at træne med A-truppen. - Man skal vænne sig til et højere niveau, både fysisk, men også tempomæssigt. Man skal kunne stå mere fast og være hurtigere og hårdere i duellerne. Jeg har udviklet mig rigtig meget. - Man lærer også af, at der bliver gået hårdt til én. Det gjorde de også, da jeg kom op som U17 og U19-spiller. Næste mulighed for spilletid for Daniel Stückler er på mandag, når Viborg kommer på besøg på Brøndby Stadion.