Strudal: Spillerne skal reagere instinktivt
Mark Strudal glæder sig til træningskampen mod Næstved, hvor der skal arbejdes videre med spillernes instinktive reaktioner og bygges på sejren over Valur. Brøn

Mark Strudal glæder sig til træningskampen mod Næstved, hvor der skal arbejdes videre med spillernes instinktive reaktioner og bygges på sejren over Valur. Brøndbys angrebstræner Mark Strudal glæder sig til et gensyn med Næstved søndag formiddag, hvor han af flere gange har haft gode tider. På trænerbænken hos Næstved sidder også Mogens Krogh, som for Brøndbys fans og ansatte også vil være et glædeligt gensyn. Strudal glæder sig til opgøret, hvor der skal bygges videre på de ting, som Alexander Zorniger har indført, men også på den angrebstræning, Mark Strudal har arbejdet med i en længere periode. - På Island var det godt at se, at de ting vi arbejder på rent angrebsmæssigt fungerede. Ikke kun i forhold til den nye spillestil, men også ting, som vi har arbejdet på i lang tid som f.eks. at afslutte de rigtige steder i målet og sparke den ind på den måde, der giver størst chance for en scoring, siger han til klubbens hjemmeside. - De forreste spillere skal reagere med det samme efter en afslutning - eller et boldtab. Det skal komme instinktivt – en ny reaktion så snart man har afsluttet. Det har jeg haft som en del af min træning med spillerne i lang tid. Nu skal reaktionen være et genpres, og det fungerer i perioder rigtig godt på Island. Det skal vi så bygge videre på i dag. Der er kampstart klokken 14.00 i Næstved søndag eftermiddag.