3POINT
Nyheder20. jan. 2016

Strudal begejstret for offensive spillere

Mark Strudal er begejstret for sine offensive spillere, som er kommet tilbage i god form. De skal dog lægge på op til forårssæsonen i forhold til at score mål.

3point person
3point.dk20. jan. 2016

Mark Strudal er begejstret for sine offensive spillere, som er kommet tilbage i god form. De skal dog lægge på op til forårssæsonen i forhold til at score mål. Brøndby-spillerne er tilbage fra ferie og et vigtigt forår venter. Mark Strudal glæder sig over, at de offensivspillere han arbejder meget med, er vendt tilbage i god form efter ferien. - Vi har fået et rigtig fint tegn fra spillerne på den måde, de præsenterer sig efter ferien – specielt også for angriberne, hvor vi har noteret os, at Pukki er tilbage fra ferie i en bedre form, end han nogensinde har været før. Hans fedtprocent er et godt stykke under vores krav, så det er topklasse. Det er en dejlig modenhed fra ham, at han tager det alvorligt og ved, vi har et vigtigt forår foran os, siger Strudal til klubbens hjemmeside. - Greko ser også rigtig god ud. Han er løbestærk og har vist rigtig gode resultater blandt andet i VO2 max-testen og de andre tests, så det ser rigtig fornuftigt ud. Men der skal mere gang i målscoringen i foråret, fortæller Strudal, som blandt andet gerne vil se lejesvenden Ronnie Schwartz oppe sig på den front. - Jeg vil gerne have, at Ronnie hæver sin scoringsfrekvens en smule. Han har ligget til det og har gjort mange ting rigtigt. Han har rykket sig sindssyg meget i selve angrebsdelen af træningen. Han fortæller videre, at han er sikker på at målene nok skal komme, for det ligger og lurer lige om hjørnet.

Mest kommenterede nyheder