
Simon Kammer
Strategisk overvejelse: Brøndby griber januar-transfervinduet anderledes an
Brøndby IF er gået til denne januars transfervindue på en anderledes måde og det er der en plan med.

Hvis du synes, der har været meget aktivitet i Brøndby IF i januar, så har du ret. Der er fuld gang i den på Benjamin Schmedes kontor på både ud- og indsiden. Havde dette været i juli måned, havde det måske været mere normalt.
For sådan er det ofte med januar-transfervinduet. Det plejer ikke at være det vildeste. Ofte bliver det omtalt som et reperationsvindue, hvor man kan hente en spiller, hvis man har fået en nøglespiller skadet, eller hvor man kan leje en topspiller i jagten på et mesterskab eller at undgå nedrykning.
Men Brøndby ligger hverken i en direkte mesterskabskamp eller nedrykningsduel. Så hvad er det egentlig, der foregår på Vestegnen?
Strategisk valg
Brøndby har truffet et strategisk valg om at gribe januar-transfervinduet anderledes an. Den præmis forholdt 3point.dk fodbolddirektør Benjamin Schmedes efter mandagens træningskamp på Estadio Algarve. Og her uddybede tyskeren tankerne bag:
Normalt anskuer vi januars transfervindue som et reperationsvindue. Men det ser ud til, at I i år griber det anderledes an og måske har vendt det om?
- Ja, det er rigtigt. Vi har set på det strategisk, og i Skandinavien er det i januar, hvor du har god tid. I en dansk klub har man en fuld pre-season. Så du kan hente spillere ind og have en fuld pre-season at spille i. Når jeg ser tilbage på i sommer, havde vi ikke meget tid, inden vi skulle spille de første kvalifikationskampe til Europa. Det er også det, jeg mener, siger Benjamin Schmedes.
- Når vi handler nu, handler det også om resten af sæsonen. Vi skal sigte så højt som muligt i denne sæson, men også have et blik for og et øje på, hvordan vi kommer videre til sommer og derfra. Jeg synes, det er en stor chance for en skandinavisk klub, en dansk klub, at bruge januar-vinduet på den måde.
- Jeg er helt enig med hvad du sagde, og når jeg ser på mine tidligere klubber, var det også lidt anderledes, men jeg føler virkelig, at det kan være en fordel for en dansk klub. Det er en strategisk tanke, som vi havde allerede for nogle måneder siden - at vi kunne bruge januar-vinduet på en anderledes måde.
Indtil videre er Ousmane Sow, Bartosz Slisz, Ben Godfrey og Emmanuel Dennis kommet ind, mens Noah Nartey, Michael Gregoritsch, Marcus Younis og Stijn Spierings er sendt videre. Samtidig er der blevet lavet forlængelser med Jacob Ambæk, William Sonne-Schmidt, Mathias Jensen og André Escobar.