3POINT
Bruus laver indlæg

Teis Markfoged

Nyheder22. okt. 2020

Støttebilletterne rives væk: Det er noget, vi taler om i truppen

Brøndby-backen Andreas Bruus er benovet over fansenes store indsats for klubben, og håber at kunne betale dem tilbage med en sejr over de danske mestre.

3point person
Daniel Mads Andresen22. okt. 2020

Til Brøndbys kamp lørdag mod FC Midtjylland vil Sydsiden, efter alt at dømme, være udsolgt, selvom der ikke må komme tilskuere på stadion i øjeblikket.

Det sker, fordi Brøndby IF har sat støttebilletter til salg, som man kan købe, og derved støtte klubben i en meget svær periode. Og det har mange valgt at gøre. Også selvom billetten ikke giver adgang til kampen.

En voldsomt inponerende indsats fra de blå-gule fans, som ikke er gået ubemærket hen hos klubbens spillere.

- Det viser jo bare endnu engang, hvilken passion der er fra fansene herude. Det er igen, som vi også har sagt mange gange, det vi skal ud og gengælde. Gengælde alle de ting, de gør for os og for klubben. Der skal vi stå lige så meget op for dem og vise, at vi også er klar til at gå igennem tykt og tyndt for klubben og fansene, for det er noget af et initiativ, de tager, fortæller Andreas Bruus til Brøndbys officielle hjemmeside.

Han fortæller, at hele truppen hører om den enorme opbakning, og det lægger et positivt pres på spillerne, som gerne vil betale fansene tilbage på banen.

- Vi er alle sammen godt klar over den opbakning, der er. Vi er også klar over det ansvar, der følger med. En ting er, at vi kan gøre vores på banen, men en anden ting er, at fansene næsten gør dobbelt så meget udenfor banen. Det kan man mærke – både fordi vi alle sammen følger med på de sociale medier, og hvad der foregår uden for banen.

- Selvfølgelig er det noget, vi taler om i truppen, når vi møder ind og har læst forskellige ting. For eksempel er det med at sælge så mange fællesskabsbilletter kun noget, der kan lade sig gøre i denne klub. Det er unikt, og det er godt nok skarpt arbejde og stærkt sammenhold.

Du kan købe dine egne støttebilletter, og være med til at hjælpe Brøndby IF gennem coronaperioden, på dette link.

Der er kickoff på Brøndby Stadion lørdag klokken 18.

Mest kommenterede nyheder