3POINT
Nyheder16. okt. 2016

Storspillende Rønnow: Vi viser fin moral

Frederik Rønnow var ikke tilfreds med spillet, men er glad for, at Brøndby-holdet viste moral ved at komme tilbage i et opgør, der ellers var tæt på at tippe ov

3point person
3point.dk16. okt. 2016

Frederik Rønnow var ikke tilfreds med spillet, men er glad for, at Brøndby-holdet viste moral ved at komme tilbage i et opgør, der ellers var tæt på at tippe over til FC Nordsjællands fordel. Brøndby spillede sig til et point efter 1-1 mod FC Nordsjælland, i en kamp hvor Brøndby først fik udlignet til allersidst, og hvor Nordsjælland havde store chancer for at lukke kampen. Det var Brøndby-keeper Frederik Rønnow ikke helt tilfreds med, men understreger hvor vigtigt det var for holdet at komme tilbage i kampen. -Spillet er ikke godt nok fra vores side. Vi mangler lidt i presspillet og spillet med bolden. Det er som om, vi er lidt rystede i perioden efter scoringen, men vi får vist fin moral og scoret et mål. Jeg synes egentlig, vi er i kontrol i første halvleg. Det er ikke prangende spil, men vi forsøger at køre den hjem på fight, og at få et point med her fra, det er trods alt ok efter at have været bagud, siger Rønnow til 3point.dk. Rønnow selv havde umiddelbart ikke en heldig rolle ved Nordsjællands føringsmål, som blev sparket ind i det korte hjørne, som målmanden normalt skal afdække. Brøndby-keeperen har dog en forklaring på, hvorfor han reagerer som han gør i situationen. -Som keeper vil man altid gerne gøre mere ved målene. I første omgang er bolden på vej fladt ind mod mig, men den rammer Johans fod og går op mod hjørnet, og så bliver jeg fanget. Jeg har ikke set den igen, men det er ikke min følelse, at jeg kan gøre mere ved den. Til gengæld havde Frederik Rønnow to klasseredninger på friløbere senere i kampen, som holdt Brøndby inde i opgøret. -Det (en-mod-en-situationer, red.) er en af mine forcer, så det var rart at jeg kunne hjælpe holdet med det. Med det ene point ligger Brøndby sig op på Superligaens andenplads halvvejs inde i Superligaens grundspil. Udefra ser det flot ud, men mere vil selvfølgelig have mere, fortæller Rønnow. -Vi har fået en ny træner og nyt spilkoncept, så en andenplads ser selvfølgelig rigtig godt ud, men når det så er sagt, så startede vi som lyn og torden, og vi ved, at når vi præsterer på det niveau, så slår vi alle hold i Superligaen, så det er det niveau, vi skal tilbage på. Næste kamp for Brøndby er på søndag hvor AGF gæster Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder