Storspillende Rønnow: Det er en god følelse
Frederik Rønnow fik en hovedrolle, da Brøndby søndag gæstede Farum. Målmanden stod en formidabel kamp, og var en af hovedpersonerne bag Brøndbys sejr. FC Nordsj

Frederik Rønnow fik en hovedrolle, da Brøndby søndag gæstede Farum. Målmanden stod en formidabel kamp, og var en af hovedpersonerne bag Brøndbys sejr. FC Nordsjælland havde alle chancerne, men tabte. Ikke mindst takket være en forrygende Frederik Rønnow i Brøndby-målet, som stod en brandkamp, og fuldstændig pillede pynten af de hurtige FCN-angribere. - Det var en god sejr, og det er dejligt at kunne bidrage med en god præstation. Det er en god følelse, man står med lige nu, siger Rønnow til 3point.dk. Kampen blev afgjort, da Johan Larsson kanonerede bolden op i målhjørnet med venstrebenet. Rønnow er ikke sen til at anerkende sin holdkammerat for det fremragende mål. - Det var fantastisk. Jeg havde det sådan, når Johan sparker den ind sådan med venstrebenet, så er den hjemme. Han har en god sparketeknik, men jeg har ikke set ham sparke sådan med venstre før. Mange af redninger kom i mand-mand-dueller, hvor det lykkedes for FC Nordsjællands angribere at komme alene med Brøndby-keeperen. Han er ikke bekymret, selvom de kom til mange chancer på den måde. - Jeg elsker generelt at stå på mål, men det er en af mine spidskompetencer, og også noget, jeg har lagt på mit spil. Jeg er god til at redde dem, men det er dumt at stå og afsløre mine tricks. Jeg har en taktik, og nogle ting, jeg gør, men det ville være fuldstændig stupidt at stå og afsløre det her. - Vi spiller på den måde, vi gør, og man må bare sige, at Nordsjælland er gode, specielt her på denne bane, til at slå gode bolde og time det, og så har de nogle gode folk, som er lynhurtige foran. Det er svært at forhindre. Hvis vi bare havde stillet os tilbage, havde det heller ikke været det Brøndbyhold, vi gerne vil stå for. Frederik Rønnow har nu holdt 12 clean sheets i sæsonens 30 Superligakampe.