Store bøder til Brøndby og Midtjylland efter pyro i pokalfinalen
Brøndby IF må punge ud med en kvart million kroner efter brugen af pyroteknik i forbindelse med årets pokalfinale. Modstanderne fra FC Midtjylland skal af med d

Brøndby IF må punge ud med en kvart million kroner efter brugen af pyroteknik i forbindelse med årets pokalfinale. Modstanderne fra FC Midtjylland skal af med det halve. < lasse="" lagoni Årets pokalfinale mellem Brøndby IF og FC Midtjylland blev præget af uroligheder på tribunen og stor brug af pyroteknik. Det har nu fået Fodboldens Disciplinærinstans til at afsige dom, og den betyder, at begge hold straffes. Brøndby IF med en bøde på 250.000 kroner, og FC Midtjylland med en bøde på 125.000 kroner. I kendelsen fra Disciplinærinstansen hedder det blandt andet: - I Peter Kjærsgaard-Andersens indberetning fremgår det således, at begge lejre affyrede pyroteknik kort tid før kampstart og i løbet af kampens indledning. - Dette billede gentog sig omkring pausen mellem første og anden halvleg, ligesom fans fra begge hold affyrede pyroteknik, efter kampen havde fundet sin afgørelse i straffesparkskonkurrencen. Det kulminerede, da Brøndby IF-fans begyndte at kaste pyroteknikken over på FC Midtjylland-afsnittet på B-tribunen, hvilket FC Midtjyllands-fans gengældte ved at kaste noget af fyrværkeriet retur. Disciplinærinstansen bemærker samtidig, at det var Brøndbys 19. indberetning i den sæson.</>