Stor optakt: Brøndby sparker Superligaen i gang mandag aften

Brøndby sparker Superligaen i gang mod Randers mandag aften. Iver Jakobsen har forfattet en stor optakt til den kommende sæson og du kan læse den lige her.

Tekst af: Iver Jakobsen

Det er lørdag morgen. Klokken er cirka ni og jeg befinder mig i Kastrup Svømmehal med min familie. Børn vågner tidligt både på hverdage og i weekenden og de lever i nu'et. Trods den manglende skønhedssøvn er jeg fuldstændig klar i hovedet, og faktisk overraskende fattet. Vi skruer tiden 24 timer tilbage. Klokken er cirka ni og børnene er afleveret på henholdsvis fritidshjem og i børnehave. Jeg må have lignet en tordensky, trods det lune vejr, mens jeg henter et par rundstykker og går hjem til lejligheden. Det er kampdag. Men en særlig en af slagsen. Der resterer to spillerunder i Superligaen. Og Brøndby IF ligger i en position, som samtlige fans sandsynligvis havde solgt sæsonen for før sæsonstart. Brøndby har vundet pokalturneringen og med to kampe igen skal Brøndby blot vinde en udekamp i Horsens, samt en hjemmekamp mod AaB for at sikre sig Danmarksmesterskabet. Jeg går sammenbidt. Jeg hader situationen. Så tæt på, men når kampen starter står den 0-0 og modstanderen kan spille helt uden nerver. Derfor vil jeg helst have både denne (og næste) kamp overstået med to sejre, frem for at gå rundt i et nervøst vakuum og vente på afgørelsen, som - med andres hjælp - i princippet kunne falde denne aften. Et bollespark til samlingen Længe så det også godt ud på denne fredag, hvor et rekordstort antal på cirka 5.000 fans var mødt op for at støtte holdet fra Vestegnen. Sådan skulle det så ikke gå og frustrationen og forfærdelsen var ganske nem at se på hovedparten af de fremmødte. Jeg selv er også ærgerlig over den spildte mulighed. Jeg ved, at kampen vil hjemsøge mig de næste par dage, præcis som da Brøndby i 2006 på fire minutter gik fra en føring på 0-2, hvilket havde betyder videre avancement fra gruppespillet, og til at være bagud 3-2 mod Lokomotiv Moskva. Billederne dukker op i tankerne cirka en gang i timen. Jeg kan nævne flere lignende kampe, så jeg har været der før og bag min optimisme er jeg trods alt blevet en hærdet fan. Denne fredag aften er dog ikke det rette tidspunkt og sted at vise overskud overfor medfans, for den gode udgangsposition er ikke længere tilstede. Den største trøst denne aften er, at jeg er i en bus med selskab af en masse fantastiske fans, som forstår hinanden og som har oplevet lige så mange traumer og triumfer som jeg selv. Fans, som har holdt sammen og som stadig gør det, uanset om der kæmpes om guld eller om overlevelse i ligaen. Alexander Zorniger version 3.0 og bødlen fra Split Nu står en ny sæson for døren og for tredje år i træk er det med Alexander Zorniger ved roret. Under Zorniger har Brøndby forandret sig til at aggressivt og chanceskabende hold, og der er i begge sæsoner kommet klare forbedringer, samtidig med at truppen og taktikken er blevet finjusteret. Brøndby er i dag et sted ingen havde troet for to år siden. Nogenlunde delt mesterskabsfavorit i en trio, der ventes at løbe fra konkurrenterne. Brøndby IF er holdet og klubben, som alle taler om. Nu i endnu højere grad end i den dramatiske 2012/2013-sæson, hvor nedrykningsdramet tiltrak sig enormt mere opmærksomhed end en guldkamp uden spænding. Klubben tæller i dag mange store profiler, og det er indtil nu lykkedes at holde sammen på holdets skelet (midtbanen), og forsvaret er opgraderet med to nye backs foruden at det virker til, at unge Joel Kabongo kæmper på lige fod med Paulus Arajuuri og Hjörtur Hermannsson om pladsen ved siden af styrmand Röcker. Og på backpladserne bliver der også kamp, når så stærke og stabile spillere som Jens Martin Gammelby og Björn Kopplin skal kæmpe om pladserne med anfører Johan Larsson og Anthony Jung, som har fået en permanent kontrakt. På midtbanen er lejeaftalen med Besar Halimi udløbet, men til gengæld er det endelig lykkedes Zorniger at blive forenet med kultspilleren fra RB Leipzig, Dominik Kaiser. Denne charmerende midtbanespiller er allerede ved at blive en fanfavorit, og forventningerne er tårnhøje. I front er Teemu Pukki og Jan Kliment væk, mens Michael Uhre og skurken fra Hajduk Split-kampene, Ante Erceg, er hentet ind. Sidstnævnte på fri transfer efter et kortere arabisk eventyr. Erceg virker til at være lige præcis den type, vi skal bruge i Brøndby, og kan man stole på statistikken, så er han en værdig afløser for Pukki, blandt andet fordi han scorer flere mål i forhold til chancernes størrelse end topscorer Pukki gjorde. Det er stærkt, og krydret med større driblefærdigheder og et bedre hovedstød bliver han spændende at følge. Så er det spørgsmålet om Kevin Mensah kommer tilbage igen efter sin skade. Den største svækkelse af holdet er nok salget af Frederik Rønnow. Han erstattes af tyske Martin Schwäbe. Et - for danskere - ubeskrevet blad, men Zorniger har indtil videre fortjent min fulde tillid. For det virker til, at den benhårde og kompromisløse tyske træner har den rette blanding af taktisk formåen, disciplin, lederskab og håndtering af pressen. Han ved nemlig hvad han vil, og det virker til at være fuldstændig afstemt med klubbens sportslige ledelse. Jeg har bemærket, at Zorniger tilsyneladende har lært en del af at være træner i Superligaen. Specielt efter kampe hvor tingene IKKE er lykkedes for holdet. I næste kamp mod samme modstander har vi ofte set holdet rejse sig og ikke begå de samme fejl som tidligere førte til nederlag. Dette så vi allerede i første sæson, men i endnu kraftigere grad i anden sæson. Zorniger kender sit hold og sine spillere - og nu kender han også modstanderne. Der var sikkert mange der undrede sig over at se Jan Kliment starte inde i sæsonens første kampe, men han scorede mål og leverede assists, og hans fysik har gjort rigtig ondt på specielt de øvrige tophold, fordi han har været et bæst at spille overfor. Men Zorniger har en plan som han tror fuldt og fast på, og han følger den selv slavisk. Uanset hvad fans og medier måtte mene om det. Han vakler ikke i troen, og mange journalister kommer til kort når de efter kampene tror de kan fange ham på det forkerte ben. Det tjener også Zorniger og Troels Bech til ære, at man på rekordtid fik spillet en ny midtbane sammen. Efter første sæson mistede Brøndby spillere som Lebogang Phiri, Frederik Holst og Rodolph Austin. Hjulsager var allerede væk, og afløseren Zolt Kalmar viste sig ikke at holde niveau. Kombineret med de mange nederlag i træk i ligaen var der måske allerede nogen der begyndte at tvivle. Var Zornigers taktik den rette? Slider den for meget på spillerne? Tvivlen nagede mange fans, og det var også et tema i diverse podcasts. Men med kloge indkøb af Kasper Fisker, Lasse Vigen, Simon Tibbling samt lejeaftalen med Besar Halimi havde Brøndby måske den bedst spillende midtbane af alle hold. Eneste minus var, at der ikke var så mange spillere at rotere med, og at Christian Nørgaard måske var den eneste rigtige 6'er, selvom Lasse Vigen og unge Filip Blazek også ville kunne spille pladsen. Vi skal heller ikke glemme den totale forvandling allerede i første sæson, hvor en modløs midtbane på rekordtid blomstrede op og underholdte med målsøgende spil samt kraftpræstationen mod Hertha Berlin. Kan Zornigers hold kulminere i 2018/2019? Nu står Zorniger i en lidt anden position. Nu er der pludselig et endnu større forventningspres på holdet. Alle ved nu, at Brøndby har en reel mesterskabschance. Kommentatorer taler om en lige trio i toppen, hvor man lige så godt kan kaste en terning om udfaldet. Den mest åbne mesterskabskamp længe, og meget svær at forudsige udfaldet af. Der er også mange eksterne faktorer i spil, ikke mindst Europa-cup'en. Kan deltagelse i et gruppespil blive for meget, eller vil det resultere i den modsatte effekt, hvor energien tages med over i Superligaen? Og jeg er slet ikke sikker på, at vi har set de sidste transfers. Ser jeg udelukkende på Brøndby, så føler jeg at holdet er styrket, også fordi holdet mentalt på have lært en masse. Jeg tror kun at holdet vil være endnu mere sultent efter at vinde mesterskabet, og måske er situationen en parallel til Midtjylland i 2014, hvor de lå á point med Aalborg (og 7 point foran ps&e) med 3 kampe igen. Alligevel lykkedes det dem kun at blive nummer 3, men sæsonen efter var de klar fra start, og de så sig ikke tilbage. Det er samme opgave Brøndby nu står overfor. Og her er den styrkede konkurrence om pladserne en klar fordel. For ingen kan føle sig sikre på en stamplads, hvis man ikke leverer til træning og i kamp. Statistik, teori og praksis For et års tid siden stod Brøndby med tre point for to kampe. Men kampe hvor Brøndby chancemæssigt havde domineret. Jeg lancerede en tese der gik ud på, at Brøndby skabte så mange chancer, at Brøndby faktisk kunne vinde tre ud af fire kampe - hvis Brøndby altså forstod at udnytte chancerne. Det ville give mindst ni point i fire kampe, og dermed et pointsnit på 2,25 og som måtte formodes at være nok til at blive nummer ét. Efter fire kampe stod Brøndby da også på ni point, og det endda efter at have mødt de tre stærkeste hold i rækken. Nederlaget i Farum var endda ufortjent. Det lykkedes rent faktisk at ende på 2,25, men uheldigvis var der et hold der præsterede ekstreme 2,36. Om det skyldes 14 hold i ligaen og dermed formodet svagere hold i bunden vides ikke, for omvendt var der jo så fire kampe mod de øvrige hold i mesterskabsslutspillet. Brøndby og konkurrenterne Sidste sæson viste, at mange ting kan ændre sig over en sommer. Om man er 10 eller 20 point fra førstepladsen betyder ikke, at hullet ikke kan lukkes. Brøndby står nogenlunde uændret eller måske en smule styrket. Midtjylland står også styrket, dog med et stort spørgsmålstegn ud for Dominik Drexler, der kan være på vej væk. Van der Vaart er også væk, men det er næppe en svækkelse. Det handler snarere om, at dæmme op for holdets fysik og dødbolde, og sætte Jakob Poulsen ud af spillet. Poulsens sparketeknik var bogstavelig talt guld værd, selvom han ikke er nogen hurtig spiller. Og han er nået en alder, hvor tempoet mod hold som fx Brøndby og Nordsjælland burde kunne give problemer. Sidste års nummer fire fra parken har også købt ind, men stod samtidig i en situation hvor profiler som Santander og Johansson skulle erstattes. Det er de blevet, og om det er nok til at spille med om guld og samtidig - modsat sidste år - holde sin seedning og komme i gruppespil må tiden vise. Kvist virker sat ud på et sidespor, og også her er det nok snarere et spørgsmål om at få sat eksisterende spillere i scene. Her er et uforløst potentiale hos Zeca, Skov og Falk, mens Fischer allerede i glimt har vist sin klasse. Men det kræver, at holdet kan vinde flere kampe mod de øvrige top-6 hold, og det går ikke at tabe hele 12 kampe på en sæson, heraf fire ud af de 10 kampe i slutspillet, trods landets klart dyreste trup. Men glem de andre hold - det handler om Brøndbys egne kampe - de kampe man selv kan påvirke. De indbyrdes kampe mellem topholdene bliver ekstremt vigtige. Her opnåede Brøndby i sidste sæson 6 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag, foruden de to pokalsejre. En gentagelse bliver svær, men mindre kan gøre det hvis det til gengæld er slut med at smide dumme points og trække dumme røde kort mod de øvrige hold. Første opgave er mod en formodet overkommelig modstander, men sidste sæsons kamp i Randers endte skuffende 0-0, og der findes ingen lette kampe. Sammenholdet gi'r mig håb Udenfor banen var det igen en forrygende sæson. Brøndby havde udsolgte udebaneafsnit til stort set samtlige kampe, og på hjemmebane var opbakningen også markant.. Det fortsætter, og sæsonkortsalget er tæt på at runde de 10.000. Imponerende. Klubbens fans har været med på den lange rejse. Fra internt og eksternt kaos, både på banen og i ledelsen, til næsten-nedrykning og næsten-konkurs, langsom genopbygning, og til Zorniger og Troels Bechs impact i klubben. Og de virker til at være i sync med tilhængerne. Brøndbys fans står sammen. Uanset hvad det gælder. Om det er en regnvåd søndag i Hobros skov, eller en frossen midtugekamp i Herning. Til de små kampe, og til de store kampe med kæmpe march gennem de københavnske gader. Dette sammenhold er unikt og stærkt, og er også en af årsagerne til optimismen omkring Brøndby IF's nutid og fremtid. Ingen anden klub tiltrækker sig så megen opmærksomhed, god såvel som dårlig. Sådan er det bare, og det bliver der ikke lavet om på i den kommende sæson, uanset hvilke profiler der kommer eller forlader Superligaen. Hvad de andre gør er ligegyldigt, og vi er ligeglade. For os handler det om Brøndby IF. Det er vores identitet. Den er ikke bygget på vores forhold til andre klubber, og hvad andre gør eller ikke gør kan ikke redde eller ødelægge Brøndbys sæson. Forza Brøndby