Stor Brøndby-sejr over OB
Lørdag fik Jesper "Jobbe" Lindstrøm debut på Brøndby IF's hold i U/17-Ligaen og scorede. I den blå/gule sejr på 4-1 over OB nettede endvidere Ertugrul Teksen to

Lørdag fik Jesper "Jobbe" Lindstrøm debut på Brøndby IF's hold i U/17-Ligaen og scorede. I den blå/gule sejr på 4-1 over OB nettede endvidere Ertugrul Teksen to gange og Christian Enemark en enkelt. Lørdag eftermiddag kom Brøndby IF tilbage på vinderkurs i U/17-Ligaen, da OB blev sendt hjem til Fyn med et nederlag på hele 4-1 i bagagen. Fra kampens start havde Brøndby-træner Søren Weber Juul valgt denne opstilling:Casper Hauervig Christian Johansen - Anton Hendriksen – Benjamin Laursen – Emil Bundgaard Christian Enemark (A) Jonas ”Mini” Madsen – Nikolaj Frandsen Bertram Gjelfort – Ertugrul Teksen – Andreas Bruus Landsholdsanfører Karl Dines Appelt måtte sidde over med karantæne, mens landsholdskollegaen Andreas Bruus måtte udgå efter et slag allerede efter et kvarters spil. Andre spillere trådte imidlertid i karakter, og det vidner om en god bredde på holdet, når man alligevel kan vinde med så overbevisende cifre som 4-1.
En iskold debutant-scoring
Undervejs kom August Vitus Frandsen, Christoffer Hansen samt Jesper ”Jobbe” Lindstrøm på banen, og for sidstnævnte var der tale om debut i U/17-Ligaen. Den blev fejret med scoringen til 3-1, da Jobbe blev stukket fri i dybden og iskoldt chippede bolden over den fremstormende OB-keeper. Inden da havde den brandvarme angriber Ertugrul Teksen bragt de blå/gule i front allerede i femte minut på en ægte forwardscoring, men kort før pausen var Emil Bundgaard så uheldig at dirigere et OB-frispark i eget net til pausestillingen 1-1.
Brøndbys U/15-hold sejrede 3-0
En ellers velspillende Oliver Christensen i OB-målet hjalp hjemmeholdet i gang i anden halvleg, da keeperen ikke kunne holde et hjørnespark. Bolden havnede hos Brøndby-anfører Christian Enemark, der resolut sparkede den i nettet. Mod kampen slutning gjorde Ertugrul Teksen det til slutresultatet 4-1 på et flot langskud. I weekenden spillede Brøndbys bedste U/15-hold sæsonens sidste kamp - der spilles en afluttende sæson både i efteråret og i foråret - og vandt 3-0 over Hvidovre IF. For mange uafgjorte kampe gør, at de blå/gule endte på fjerdepladsen, hvor man ellers undervejs var det eneste hold, der sejrede over FC København.Stillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's program Slutstillingen i U/15 Drenge Øst 1 Brøndby IF's resultater