Stor analyse af Alexander Zornigers Brøndby IF

Jakob Hanssen, Masterclass-træner i Brøndby, har skrevet en stor analyse af Brøndby IF under Alexander Zorniger. Bliv klogere på preshøjder, through passes, dangerzone og meget mere her. 3point.dk bringer her en stor analyse af Brøndby IF under Alexander Zorniger. Den er skrevet af Jakob Hanssen, som er 27 år og træner for U/14 i Masterclass. Han får sin A-licens i januar. Analysen er lavet med udgangspunkt i de sidste ti kampe i efterårssæsonen, men visse data er taget fra hele sæsonen 2017/18. Denne analyse er ikke skrevet på vegne af Brøndby IF, men er udelukkende Jakob Hanssens egne synspunkter. Data og video-klip er taget fra WyScout, det vil sige at der kan være en vis differens i de tal benyttet her til data fra andre steder.

Tekst, illustrationer og video: Jakob Hanssen

Grunden til jeg gerne vil se nærmere på Zorniger og hans spillestil/strategi, er en blanding af min naturlige nysgerrighed i forhold til spillet og den klub, jeg er i som ungdomstræner, men samtidig også for at se nærmere på den ’alternativlos’ spillestrategi, som hos lægmanden til tider bliver beskrevet som meget simpel. Hvilket jeg gerne vil belyse, er meget mere kompleks end som så. Jeg vil i løbet af analysen henvise til positioner/roller ud fra nedenstående: Når jeg laver rumbetegnelser, blandt andet siderum, er det ud fra nedenstående. Med hensyn til forrum, mellemrum og bagrum, er det ikke specifikt dér på banen, det kommer udelukkende an på modstandernes placering. Bagrum kan sagtens starte helt tilbage på egen banehalvdel. Det vil altid være bag modstanderens sidste forsvarslinje. Mellemrum er mellem modstanderens midtbane og forsvarslinje. Forrum er mellem modstanderens midtbane og angrebslinje.

Formationer

Som udgangspunkt er formationer bare tal-kombinationer, der kan sættes sammen på forskellige måder, og egentlig kun noget, der beskriver hvordan et hold bevæger sig uden bold. Selv ved den defensive organisation, kan det være svært at sætte tal på, specielt ved et hold som Brøndby IF. Hvad skal jeg kalde det, når Larsson springer i pres og befinder sig på linje med Mukhtar, Jung der går frem og indad i banen, de to 8’ere der henholdsvis er fremadrettet i pres og den anden falder tilbage? Det giver syv-otte linjer i holdet og en tal-kombination, der hedder 1-2-1-1-1-1-2-2, i et split sekund, i næste sekund kan det se anderledes ud. Derfor arbejder jeg ikke specielt meget med formationer, men mere med roller til den enkelte i spillet og relationerne imellem. Dog vil jeg alligevel fremhæve formationer, fordi der gennem de seneste sæsoner er kommet en mere stringent holdning til hvilken formation, der bliver brugt, hvilket har betydet stor succes, eksemplificeret med den seneste sejrsstime på ni kampe. Sammenligner jeg formationerne med de foregående to sæsoner, hvor Thomas Frank var chef og Zorniger i hans første sæson, er der en markant forskel. Thomas Frank brugte 4-3-3 i 41,8% af hans sidste ni kampe. Zorniger brugte 4-3-1-2 i 56,3% i hans første ni kampe. Her blev ligeledes gjort brug af 4-1-3-2, 4-4-2 og sågar 4-3-3. De sidste to, et fåtal af gange det blev brugt, men stadig en mulighed der blev søgt. Her er Brøndby i gang med at etablere pres ude i siderum, hvor Larsson er sprunget i pres og Nørgaard det samme. I denne sekvens har Brøndby syv linjer i deres forsvarsspil, så at tale om en decideret formation/tal kombination vil være uintelligent.

Fase 1

Antallet af spillere Brøndby bruger i bagkæden til bagspil for at spille første forsvarsspiller væk og komme i overgang til fase 2, afhænger af antallet fra modstanderen. Det der dog virker til at være vigtigt, er positioneringen hos spillerne foran bolden. Har taget et udklip fra 3-1 kampen ude mod Silkeborg, hvor Tibbling falder ned mellem de to stoppere og driver bolden fremad. Det første jeg ser, er den åbne kropsholdning hos seks ud af syv Brøndby-spillere, der gør, at de på deres første touch kan tænke fremadrettet, eller løbe gennem linjer uden nødvendigvis at skulle modtage bolden. Mukhtar, som i denne sekvens er den eneste fejlvendte spiller, har en link-up spiller, som han kan lave aflæg på. Specielt Mukhtar og Halimi, samt de to 9’ere, Pukki og Kliment, har vigtige positioneringer. Mukhtar og Halimi er positioneret middelhøjt i mellemrummet, hvilket gør følgende: 1. Hele Silkeborgs midtbanelinje er spillet væk ved eventuel boldmodtagelse. 2. De kan vende upresset fremad og blive retvendt i mellemrum på første touch. 3. De er placeret tilpas tæt på hinanden til at være link-up spillere på hinanden, og skulle det ske at Silkeborg erobrer bolden, vil Brøndby være i numerisk balance for igen at kunne vinde bolden tilbage. 4. Link-up spillere til de to 9’ere, som er placeret højere oppe. Udover de to, har Brøndby deres to 9’ere højt i mellemrum og de kan have flere opgaver. Løbe dybt i bagrum, hvilket retningen af kroppen indikerer. Hvis de løber dybt, vil de strække i Silkeborgs organisation og skabe endnu større mellemrum, som Mukhtar og Halimi kan positionere sig i, fordi bagkæden naturligt vil falde for at lukke bagrum, men midtbanen har spillere både foran, bag sig og på ydersiden, som de skal forholde sig til, før de kan bevæge sig. De kan være opspilsstation med mulighed for aflæg på de to middelhøjt i mellemrum. Jo bedre modstanderen bliver til at lukke mellemrummet ned, ved at stå mere kompakt og gøre kanalerne mellem 11-8-6(8)-7 ned, jo mere benytter Brøndby sig af muligheden af at spille ud på det brede punkt, som i dette tilfælde og i de fleste tilfælde generelt er back, der har søgt mellemrum i siderum, der kan spille i mellemrum på første eller andet touch. Nedenstående tal er Christian Nørgaards præstation fra 1-0-sejren ude mod FC København, bemærk hans evner til at spille fremadrettede pasning der rammer en modstander. Ofte er det brydningsbolden han spiller fremadrettet, hvilket kræver en del fra både ham og hans medspillere til at få det til at lykkedes. Under det er et passingmap, der viser relationerne mellem de enkelte spillere, her er værd at bemærke hvordan de centrale spillere linker op på hinanden, til at kunne spille gennem modstanderens kompakthed.

Hvem er generelt de vigtige spillere for Brøndby, for at få en vellykket fase 1?

Christian Nørgaard er den vigtigste. Han er den spiller i Superligaen, der laver flest afleveringer ind på banens sidste tredjedel med 251 pasninger. Nummer to Brøndby-spiller på den liste, til manges overraskelse, er Hjörtur Hermannsson, der har lavet ligeså mange som Victor Nelsson fra FC Nordsjælland - 147. Dog har Hermannsson gjort det på kun 12 kampe, mens Nelsson har brugt 18. Hermannsson er den Brøndby-spiller med størst succesrate på 75,5% - nr. 15 i Superligaen. Hvorfor er den sidste tredjedel her et vigtigt pejlemærke? Fordi flere og flere hold der møder Brøndby hurtigt lukker ned for bagrummet og tvinger derfor mellemrumsbolden, på trods af kompaktheden i holdene oftest er ret stor. Her er pasningerne igennem linjer ekstremt vigtige, for at åbne modstanderen op. Nørgaard er selvsagt den vigtigste, men en af de relationer, som han benytter sig mest af, er pasningen til Simon Tibbling, hvorfor han selvfølgelig også er en vigtig brik. Tibblings bevægelsesmønster er meget mellem forrum og mellemrum, alt efter hvor på banen bolden er placeret. Er bolden på back, finder han en position middelhøjt i mellemrum og bliver retvendt på første touch, hvor han har gode evner til at drive bolden fremad, samt finde kombinationsløsninger eksempelvis med Mukhtar. Er bolden derimod på en stopper, er han begyndt i de sidste kampe, at falde ned på siden af Nørgaard, så de har to 6’ere til at finde muligheder fremadrettet gennem modstanderens pres. Dette gør modstanderen er nødsaget til at sende en presspiller op på ham, hvilket Mukhtar og Halimi kan profitere godt af, ved at finde rum på bagsiden af modstanderens midtbane som mod Silkeborg eksempelvis. Johan Larsson er et bredt punkt, som modstanderen altid er nødt til at forholde sig til, da han truer både med inderside- og yderside løb på sin direkte modstander. Ligeledes er han en vigtig brik til at komme igennem modstanderens organisation, fordi han som tidligere nævnt spiller i mellemrum på få touch. Han har nogle gode og åbne pasningslinjer at benytte sig af. Derudover har Benedikt Röcker en vigtig rolle, da han laver mange chipbolde over modstanderens første forsvarsspiller og ned i mellemrum, hvor bolden bliver sat til duel i et område, hvor Brøndby er i overtal. Derudover kan han også spille en flad bold gennem linjer, som eksempelvis her mod Randers FC. Röcker spiller her fremadrettet på sit første touch efter sideskift. Fire touch senere er der mål, som dog bliver underkendt for offside på Wilczek. I fase 1, hvor de fleste hold vil have tålmodighed i bagspillet, er specielt Christian Nørgaard blevet god til at modtage bolden retvendt og kan derfor søge den fremadrettede pasning tidligt. Mukhtar og Halimi er gode til at åbne pasningslinjer, der gør at modstanderen skal forholde sig til dem centralt i banen, mens der både er brede og dybe punkter, det gør det svært at lukke ned for. Brøndby IF har indtil nu, i sæsonen lavet 1506 afleveringer ind på den sidste tredjedel, over 200 flere end nr. 2, FC Nordsjælland. 10 mere pr. 90. minut, dog er succesraten på 63,8% hvilket er lige under gennemsnittet i Superligaen på 64,2%.

Hvorfor har Brøndby ligeså meget possession som under Thomas Frank, hvor det blev påtalt i højere grad at det er vigtigt, end hvad tilfældet er under Zorniger? Af flere grunde

- Der bliver spillet stejlt tidligt, men genpresset bliver bedre og bedre. Det betyder, at modstanderen oftest bliver stresset til at spille under højt pres ved erobring, hvor Brøndby har fået godt styr på restforsvaret. Modstanderen er ofte i ubalance både numerisk og positionelt og det udnytter Brøndby godt. - Brøndby IF er mere aggressive i det etablerede forsvarsspil. Det vil sige at hvor de før i tiden kunne hvile i forskellige preshøjder, er det ændret markant nu, på trods af der har været en tendens til at middelhøjt pres bliver anvendt i højere grad end tidligere under Zorniger. Nu skal alle presse fremad. Modstanderen må ikke få lov til at hvile på bolden, hvor positioneringen er blevet bedre, så den fremadrettede brydningsbold kan spilles op i et område, hvor Brøndby er i numerisk lige- eller overtal, samt positionelt. Man kan næsten sige, at det etablerede forsvarsspil er fjernet for et konstant presspil, der udfordrer modstanderen i tanke og handling. - Spillernes kvalitet betyder selvfølgelig meget. Der er nu er centralt positionerede spillere, som er stærke nok til at kunne holde fast i bolden i pressede situationer, hvilket de bliver udsat for ofte i hver kamp. - De forreste spillere, typisk Pukki/Kliment/Wilczek har til opgave at strække i modstanderens organisation, hvilket giver mere plads at vende på inde centralt. - Under Zorniger er det en høj prioritet at overloade midterrum, dernæst halvrum og så have et bredt punkt i hvert siderum, hvilket gør Brøndby stærke i genpresfasen, men også at finde muligheder fremadrettet i banen centralt. Spillernes bevægelser og muligheder ved bold fra 4’er på 5’er til 8’er i mellemrum. Muligheder i overgangen fra fase 1 til 2, ved bold fra 4’er på 8’er i mellemrum. Bemærk positioneringerne i henholdsvis halv- og midterrum. Det giver gode muligheder for kombinationsspil.

Fase 2 og 3

I overgangene fra fase 2 til 3, er det typisk mønsterovergangen fra mellemrum i midterrum, zone 14 oftest, hvor Larsson kommer i overlap og slår indlæg fra halvrum ind i dangerzone. Jeg har lige afsluttet min A-opgave til DBU/UEFA A-licens, hvor jeg skrev om konvertering af indlæg i dangerzone med fokus på FC Barcelona, Bayern München, Manchester City og FC Nordsjælland. Den højeste konverteringsgrad af indlæg kommer fra midterrum, zone 14, dernæst er halvrum i højre side den zone med højest konverteringsrate. De fire hold, må siges at have mere fokus på spillet med bold end hvad Zorniger som udgangspunkt har, derfor er det interessant at se strategien ved indlæg og overgangene til fase 3 være meget ens, i åbent spil. Zorniger arbejder med den tankegang om at komme til indlæg fra halvrum og at gøre banen så smal som mulig på sidste tredjedel ved indlæg. Denne statistik er taget ud fra de sidste ti kampe inden nytår. Den viser, hvor vigtig en brik Larsson er i til at komme til indlæg, og Brøndbys evne til gennembrud gennem højre side, hvor venstre side i mange tilfælde er opmærksomme på at hjælpe Nørgaard i rest-forsvar. I overgangen til fase 3 er det ligeledes interessant at se, at Brøndby er det hold i Superligaen med flest through passes (aflevering gennem modstanderens bagerste forsvarslinje), anført af Mukhtar med 59 ud af de i alt 264 Brøndby har lavet indtil videre i denne sæson. Brøndby laver 13,25 pr. kamp. I sidste sæson lavede de 10,83, som var næstflest efter FCN med 12,71 through passes pr. kamp. FCN har i denne sæson lavet 196, det vil sige 9,8 pr. kamp. Cirka 40% af de antal through passes Brøndby laver, kommer gennem højre siden, som kan ses på nedenstående grafik. Dette er dog kun data fra de seneste 10 kampe, men jeg vil mene den er repræsentativ for sæsonen alligevel. Det betyder selvsagt, at Larsson er en vigtig brik i overgangene, og samtidig også et punkt at ramme. Det kan gøre det svært for modstanderen, hvordan han lukkes ned. Ligeledes er Brøndby det hold med flest key passes (afleveringer til boldmodtager, der afslutter, men ikke scorer). 61 i alt, anført af Halimi og igen Mukhtar, på ni hver. Brøndby er det hold, som løber mest i offside. Ikke i sig selv en præstation, men det viser den direkthed, der eksisterer i Brøndbys spillestil. Gennemsnittet i superligaen er på 44,5 offsider i alt, 2,24 offsider per 90 min. Brøndby er på 74 i alt, med 3,71 per 90 minutter.

Afslutninger og mål

Nedenstående statistik er igen ud fra de seneste ti kampe. Set over hele sæsonen er Brøndby det hold med flest afslutninger på mål med 329. Gennemsnittet for ligaen er på 247,5. Brøndby har 16,51 afslutninger per 90 minutter og gennemsnittet i ligaen er på 12,44. 36,47% er inden for rammen og gennemsnittet i ligaen er her på 34,75%. Brøndby er det hold, der skaber flest afslutninger fra åbent spil, 316, efterfulgt af FCN på 290 og FCM på 274. Her vises de zoner, Brøndby IF kommer til afslutninger fra. Det viser også, at den markant største procentdel er fra dangerzone, hvor konverteringsraten af mål er den højeste generelt set i topfodbold. Brøndby er blevet marginalt bedre til at få boldene ind i dangerzone i forhold til sidste sæson, hvor specielt andenløbene er vigtige, hvorfor Mukhtar også er den spiller som er bedst til at afslutte i dangerzone.

Forsvarsspil, presspil og genpres

Spillet mod bolden er mange gange blevet omtalt som Alexander Zornigers hovedfokus siden han overtog cheftrænersædet i Brøndby IF. I starten blev det simplificeret for spillerne. Ved boldtab, genpres i fem-seks sekunder, alle skal reagere, alle har en rolle. Presudløsere kan være en høj bold, eksempelvis en diagonalbold, en dårlig pasning, en fejlvendt boldmodtager, en modstander i numerisk/positionel ubalance, boldtab til modtager, der er inden for tilpas afstand til at kunne vinde bolden tilbage. Hvis første presspiller går i pres, er det et signal til de andre at gå med, da du ikke kan vinde i et pres alene – en der ofte bestemmer presset her er Hany Mukhtar, om ikke andet aktionsmæssigt. Typisk danner Brøndby tre linjer i deres presspil, hvor Mukhtar er enten på linje eller lige bag de to 9’ere, inden han springer i pres. Han presser op, så han lukker pasningslinjen centralt, samtidig med de to 9’ere skal fortsætte deres pres på stopperne, der bliver tvunget til en lang bold. Går bolden ud på modstanderens back, eksempelvis ved et chip over den ene angriber, vil nærmeste back springe i pres samt nærmeste 8’er. Springer nærmeste 2/5’er i pres, lukker nærmeste stopper rum bag ham ved at entrere i halvrum, i værste fald siderum og en naturlig sideforskydning sker. 6’eren har til opgave at lukke midterrummet, for at gøre Brøndby så lidt sårbare som muligt ved en overpasning op centralt i holdet. De tre forreste er nødt til at være orienteret i deres pres, så de lukker nærmeste pasningslinjer af, hvilket giver tid for næste presspiller at etablere hans pres for at kunne gå i erobring. Herunder er nogle sekvenser der viser, hvordan presspillet fungerer i forhold til presudløsere og det etableret pres. Første klip: Mukhtar dikterer presset ved først at åbne muligheden til nærmeste Randers-spiller ved at løbe væk, for derefter at sprinte i pres på fejlvendt boldmodtager. Det gør, at Lasse Vigen bryder kæden og sprinter op i pres på modstanderens back. Andet klip: Mukhtar fortsætter sit pres hele vejen til modstanderens målmand, der bliver blokeret. Det høje pres er her skyld i at Brøndby har fire spillere med i feltet. Tredje klip: Fejlvendt boldmodtager er udløser til Mukhtars høje pres. De to 9'ere gør det mere kompakt og Wilczek prøver at lukke den direkte pasningslinje, så modstanderen er nødt til at lave en høj bold ud til back, hvor Vigen sprinter ud i pres og Nørgaard samtidig lukker det centrale område. Igen betyder det høje pres at bolden erobres. Brydningsbolden bliver spillet fremad, hvor der en tre mod tre-situation, som ikke bliver udnyttet. https://www.youtube.com/watch?v=bNYNqU1oELw Preshøjden der i starten af Zornigers periode oftest var høj, er nu blevet lidt mere modificeret, så holdet også evner at gå i middelpres uden at miste aggressiviteten, hvor den enkelte spiller bryder kæden og springer i pres. Christian Nørgaard er den Brøndby-spiller, der intercepter flest bolde. Nedenstående er fra de seneste ti kampe i sæsonen, set over hele sæsonen er han på 135, kun overgået af to spillere. Han er på 6,88 per 90 minutter. Under Thomas Frank, var det 40,8%, 34,9% og 24,3% og i Zornigers første sæson var det på 42,6%, 30,8% og 26,6%. Det har rykket sig markant, da Brøndby nu er bedre til at lægge spillet højt op og samtidig erobre bolden centralt, da de oftest er i numerisk overtal og positionel balance. Nørgaard spiller her en vigtig rolle, for at erobre bolden i midterrum. En anden vigtig statistik er hvor Brøndby taber bolden. Bemærk, at den bliver tabt meget i højre side, da Johan Larsson er ekstremt offensiv i spillestilen, men samtidig vundet mest inde centralt, som blandt andet skyldes Brøndbys evner i genpresset til at styre, hvor modstanderen skal spille bolden hen, ved at lukke pasningslinjer fremad i banen.

Hvorfor scorer Brøndby ikke flere mål på hjørnespark?

Det kan der være flere grunde til. Generelt er konverteringsraten på hjørnespark virkelig lav, da hovedstød er den afslutningsform, der giver færrest mål kontra med højre eller venstre fod generelt set i topfodbold. Der har længe været, statistisk set, større mulighed for at modstanderen erobrer bolden og scorer end du som hold selv scorer efter et hjørnespark. Jeg har set på statstik fra en engelsk analytiker, der har analyseret hjørnespark fra 11.234 kampe fra top 5-ligaerne. Der har været 115.199 hjørnespark, der er scoret 30.812 mål, 1.459 af de mål kom fra hjørnespark. Du skal som fan beregne med der bliver scoret mål efter hjørnespark for dit hold, pr. 15. kamp. Jeg er ikke gået dybere i analysen af hvordan Brøndby sparker eller hvilket løsningsmuligheder på hjørnespark de benytter sig af. Kan dog konstatere Brøndby søger de forreste områder meget ved hjørnespark, hvilket gør det lettere for modstanderen at lukke af for, når de står i deres enten zone eller mand v mand, måske kombinationsforsvar.