Stoppertalentet Staugaard forlænger med Brøndby IF
U/17-holdets midtstoppertalent Emil Staugaard har forlænget sin kontrakt med Brøndby IF, så den nu løber til sommeren 2020. Han udvikler sig godt i klubben, for

U/17-holdets midtstoppertalent Emil Staugaard har forlænget sin kontrakt med Brøndby IF, så den nu løber til sommeren 2020. Han udvikler sig godt i klubben, fortæller han. FOTO: Emil Staugaards Instagram 17-årige Emil Staugaard skiftede fra Holbæk B&I til Brøndby IF, efter en kontakt der opstod sidste vinter og et par efterfølgende måneders prøvetræning. Siden har midtstopperen i denne sæson gjort det godt på klubbens U/17-hold. Nu har han også forlænget sin aftale med Brøndby, så parterne nu har papir på hinanden til sommeren 2020, fortæller Emil Staugaard til 3point.dk. Midtstopperen er glad for forlængelsen og han føler, at han udvikler sig godt i klubben. Læs også: Emil Staugaard: Har været glad for beslutningen om at rykke til Brøndby - Jeg har valgt Brøndby, da jeg er rigtig glad for klubben. Jeg ved, jeg kan udvikle mig, og kan ikke se mig i en anden klub end Brøndby, fortæller han. - Jeg har hurtigt, efter jeg kom til Brøndby, følt en udvikling. Jeg har følt mig godt overmatched i starten og derfor været nødt til at udvikle mig, for at kunne være med på niveauet. Jeg har kunnet mærke at klubben har vidst, hvad der skulle trænes på, for at jeg kunne få så meget som muligt ud af mit talent. Samtidig ligger Staugaard heller ikke skjul på, at Brøndby er en hjerteklub for ham, som han nyder at repræsentere. - Brøndby har altid betydet meget. Da jeg blev født, var det i en Brøndby-familie. Og jeg har altid holdt med klubben. Så det en kæmpe ære at spille for Brøndby. Emil Staugaard er 192 cm. høj og hans favoritben er venstre.