Stolt Wilczek takker alle, der var på Brøndby Stadion torsdag aften
En stolt Brøndby-anfører sender en tak til alle, der var på Brøndby Stadion torsdag aften og som hjalp holdet til avancement mod Lechia Gdansk i Europa League-k

En stolt Brøndby-anfører sender en tak til alle, der var på Brøndby Stadion torsdag aften og som hjalp holdet til avancement mod Lechia Gdansk i Europa League-kvalifikationen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Torsdag aften var en af de aftener på Brøndby Stadion. En af de aftener, hvor publikum på tribunen og spillerne på banen samarbejdede om at sikre europæisk avancement. Brøndby vandt hjemme på Brøndby Stadion 4-1 over polske Lechia Gdansk og er derfor klar til tredje kvalifikationsrunde i Europa League. Anfører Kamil Wilczek kom på tavlen mod sine landsmænd og til Brøndbys hjemmeside udtrykker han stolthed. Han sender også en tak til alle, der var på stadion torsdag aften. LÆS OGSÅ: Børkeeiet: Fansene giver ekstra energi og mere power i duellerne - I en del kampe har vi mange gange været tæt på at skabe de helt store chancer, men lige manglet det sidste. I dag skulle vi have lukket kampen i ordinær tid. Vi rammer overliggeren og stolpen to gange, og alligevel scorer vi fire mål, siger Wilczek til Brøndbys hjemmeside. - Så i dag lykkedes vi med at skabe de store chancer, og vi skabte en rigtig god kamp for vores fans også. De skubber os fremad, så jeg vil gerne sende en stor tak til alle på stadion i dag. Brøndby skal i tredje runde møde portugisiske Braga.