3POINT
Nyheder11. maj 2018

Stolt Röcker: Vi tror virkelig meget på hinanden

Benedikt Röcker var en glad mand efter pokaltriumfen, hvor han hyldede holdets mentalitet og tro på hinanden. Benedikt Röcker har været fast mand for Brøndby si

3point person
3point.dk11. maj 2018

Benedikt Röcker var en glad mand efter pokaltriumfen, hvor han hyldede holdets mentalitet og tro på hinanden. Benedikt Röcker har været fast mand for Brøndby siden han kom til klubben for snart to år siden. Torsdag aften var han med til at vinde sin første titel med klubben, da Brøndby vandt DBU Pokalen 2018. Brøndby kom ellers bagud i kampen mod Silkeborg, men svarede godt igen og endte med at vinde 3-1. Röcker hylder mentaliteten på holdet og troen på hinanden. - Vi kom tilbage efter at have været nede 1-0. Det her hold er utroligt. Vi har en god mentalitet på holdet og tror virkelig meget på hinanden. Hele holdet kæmpede trofæet hjem, sagde den tyske stopper i mixed zone efter kampen. LÆS OGSÅ: Silkeborg-profil viser storhed i nederlagets stund: Ønsker Wilczek til VM Röcker var selv involveret, da Brøndby fik udlignet til 1-1. Han steg til vejrs og headede bolden mod mål. På vejen ramte den et par Silkeborg-spillere og gik i nettet. - Jeg har ikke scoret så mange mål, så jeg er rigtig glad for at kunne bidrage med at vi kom tilbage. Det var vigtigt. Vi havde brug for standardsituationerne i dag og der gjorde vi det virkelig godt. Jeg er meget stolt af holdet. 28-årige Röcker står noteret for 83 officielle kampe for Brøndby.

Mest kommenterede nyheder