Stolt Mads Juel efter debut: Det var fucking fedt!
Mads Juel Andersen var en stolt mand efter sin debut på Brøndby IF's førstehold i onsdagens pokalkamp mod Ledøje-Smørum. Det var en drøm, der gik i opfyldelse,

Mads Juel Andersen var en stolt mand efter sin debut på Brøndby IF's førstehold i onsdagens pokalkamp mod Ledøje-Smørum. Det var en drøm, der gik i opfyldelse, fortæller han. En pokalkamp mod Ledøje-Smørum lyder nok ikke så sexet i mange Superligaspilleres øjne, men for Mads Juel Andersen var onsdagens kamp noget helt særligt. Forsvarsspilleren fik nemlig sin første kamp i gult og blåt. - Det var fucking fedt. Må man bande? Det er en kæmpe ære, og jeg har set frem til det i lang tid. Jeg har været her i mange år, og det har altid været min drøm. Jeg nød det bare, sagde Mads Juel efter kampen til 3point.dk. Han føler selv, han gjorde en god figur i det centrale forsvar, hvor han spillede sammen med Hjörtur Hermannsson. - Jeg følte selv, jeg spillede en god kamp. Det blev meget sådan, at midtbanen kom ned og skulle føre bolden frem, så det handlede om at være klar i restforsvaret, og det havde vi fin kontrol over, synes jeg. Der var dog ting i kampen, han ikke var så tilfreds med. - Første halvleg gik ikke helt som planlagt. Men jeg synes i anden halvleg, at vi lige tager det et level op og får scoret nogle mål. Men det er lidt ærgerligt, vi ikke holder clean sheet. Mads Juel kom endda tæt på at kunne sætte hovedet på flere hjørnespark. Det ærgrer han sig meget over, ikke lykkedes. - Jeg kunne fucking godt have scoret! Hvis jeg lige havde været 5 cm højere, jeg kunne have scoret tre mål. Det ville jeg gerne have haft med, det havde været sindssygt fedt. 19-årige Mads Juel Andersen har fået hele sin fodboldopvækst i Brøndby IF.