3POINT
Steven Gerrard

Teis Markfoged

Nyheder21. okt. 2021

Steven Gerrard: Brøndby kan stadig udfordre os

Rangers-træner Steven Gerrard var tilfreds efter 2-0-sejren – men han forudser, at det kan blive en helt anden kamp i Brøndby den 4. november.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen21. okt. 2021

Ved at tabe sine to første gruppekampe havde skotske Rangers FC lagt pres på sig selv inden hjemmekampen mod Brøndby torsdag aften. Derfor var det en tilfreds Rangers-træner, Steven Gerrard, der efter kampen mødte op til pressemøde efter den sikre 2-0-sejr over Brøndby på Ibrox.

- Vi har ikke fået point i de første to kampe, så det her var en must-win. Men det accepterede vi, og holdet leverede en perfekt indsats, lød det fra Rangers-træneren.

Men det får ikke den tidligere Liverpool-spiller til at tro på, at kampen mod Brøndby på Brøndby Stadion torsdag den 4. november bliver en ren walkover.

Adspurgt om han tror, at det nuværende Brøndby-hold kan udfordre de skotske mestre, når de Rangers skal spille på Brøndby Stadion, lød hans svar:

- 100 procent kan de udfordre os. De har 28.000 mennesker bag sig, det bliver helt andre omgivelser, det bliver hedt – så vi må spille rutineret og klogt.

- Og jo, vi dominerer kampen i aften, men til trods for det skaber Brøndby stadig et par chancer – så vi tager til Brøndby med respekt. Men vi vil bestemt ikke frygte dem. Vi vil tage til Danmark og prøve at gøre vores allerbedste og forsøge at hente alle tre point igen, sagde Steven Gerrard.

Mest kommenterede nyheder