3POINT
Nyheder28. sep. 2014

Stenderup glæder sig

Daniel Stenderup forventer, at Brøndby IF kommer blæsende fra start søndag aften i Esbjerg. Forsvareren ser frem til sit første møde med de tidligere holdkammer

3point person
3point.dk28. sep. 2014

Daniel Stenderup forventer, at Brøndby IF kommer blæsende fra start søndag aften i Esbjerg. Forsvareren ser frem til sit første møde med de tidligere holdkammerater. Siden skiftet til Esbjerg fB tilbage i juli måned er Daniel Stenderup nu ved at tilkæmpe sig en fast plads på vestjydernes hold. Eksempelvis har midterforsvareren været blandt Esbjerg-træner Niels Frederiksens foretrukne i de seneste to Superliga-kampe. Dermed tyder meget på, at den tidligere Brøndby-spiller igen vil starte inde mod sine tidligere holdkammerater, når Esbjerg fB søndag aften tager imod Brøndby IF på Blue Water Arena. Det glæder Stenderup sig til.

Brøndby har kniven på struben

- Jeg glæder mig helt vildt, og det bliver specielt at møde sine tidligere holdkammerater, siger Daniel Stenderup til Esbjerg fB's officielle hjemmeside, efb.dk, og fortæller om forventningerne til sit første møde med Brøndby efter skiftet til det vestjyske. - Brøndby har tabt to kampe i træk og har kniven på struben, så vi må forvente, at de kommer blæsende. Vi har dog lige så gode chancer som i enhver anden kamp, for Brøndby har endnu ikke leveret som det tophold, det gerne vil være, slår Stenderup fast.

Mest kommenterede nyheder