Statistik: Historisk set lige mellem Brøndby og AaB
På søndag tørner Brøndby sammen med AaB i Superligaen. Det har de to hold gjort mange gange før. Statistisk set er det meget lige mellem de to klubber. FOTO: Ro

På søndag tørner Brøndby sammen med AaB i Superligaen. Det har de to hold gjort mange gange før. Statistisk set er det meget lige mellem de to klubber. FOTO: Robert Hendel Søndag den 29. november, som også er første søndag i advent, byder på et par lækkerbidskener i toppen af Superligaen. Foruden nummer et og to, FCK og FCM, mødes også nummer tre og fire, AaB og Brøndby. Schmeichel scorede i første opgør mod AaB Historisk set er det altid meget lige mellem de to mandskaber. Inden søndagens opgør har de to hold spillet 79 kampe mod hinanden i den bedste danske fodboldrække. På søndag er det altså opgør nummer 80. Brøndby og AaB er i øvrigt de to klubber, som har ligget længst tid i den bedste danske fodboldrække uden at rykke ud. Første opgør mellem klubberne (i den bedste danske række) fandt sted i 1987, hvor Brøndby vandt 3-1 på mål af Lars Olsen, Peter Schmeichel (straffe) og Claus Nielsen. Torben Boye reducerede for AaB. I øvrigt havde Brøndby spillere som Kent Nielsen, Kim Vilfort og Brian Laudrup i startopstillingen i den kamp. Se stats på den kamp her AaB har haft overtaget de seneste år I de hidtil 79 spillede kampe er det helt lige mellem de to klubber. Det er blevet til 31 Brøndby-sejre, 24 AaB-sejre og 24 uafgjorte. Men de seneste fem kampe har AaB haft overtaget. Her er det blevet til tre nordjyske sejre, mens Brøndby har hentet en enkelt og spillet en uafgjort. Tager man de seneste 15 kampe med er det også AaB der har overtaget med otte sejre, Brøndby to og fem er endt uden vinder. Tager man de seneste 20 indbyrdes opgør i Superligaen hedder statistikken fem Brøndby-sejre, ni til AaB og seks uafgjorte. Se resultater af samtlige kampe mellem Brøndby og AaB her