3POINT
Jesper Jobbe Lindstrøm Eintracht Frankfurt

Eintracht Frankfurt

Nyheder11. jul. 2021

Statistik: Brøndby og Eintracht Frankfurt gennem tiderne

Efter Jesper Lindstrøms skifte til det tyske, har Ego Centric fra Brondbystats.dk været i arkivet og set på, hvilke spillere som både har været i Brøndby og Frankfurt. Og set på tidligere opgør.

3point person
3point.dk11. jul. 2021

Artikel af Ego Centric / Brøndbystats - brondbystats.dk
 

Jesper "Jobbe" Lindstrøm skiftede officielt søndag til den tyske bundesligaklub Eintracht Frankfurt og det er en klub, der på få, men vigtige punkter, hænger sammen med Brøndbys historie. Jobbe er ikke den første til at tage turen til delstaten Hessen og finansbyen, der flere gange har fungeret som en slags hovedstad for Tyskland.

Halimi og Schwäbe med fortid i Frankfurt

For tre år siden tog også Frederik Rønnow samme tur og efter end lejeophold hos Schalke 04 bliver Rønnow og Jobbe nu holdkammerater, medmindre transfervinduet skulle give aktivitet for den tidligere Brøndby-målmand. Rønnow er desværre endnu ikke blevet den afløser for en anden tidligere Brøndby-målmand, Lukas Hradecky som var håbet da finnen for tre år siden skiftede Eintracht Frankfurt ud med Bayer Leverkusen.

Hradecky sluttede tilværelsen i Brøndby i den legendariske kamp på Cypern mod Omonia, hvor Frederik Holst slog sit navn fast som Brøndby-målmand efter Hradecky modtog sig andet gule kort. Dagen efter Omonia-kampen tog Lukas Hradecky til Eintracht Frankfurt efter to gode år i Brøndby.

Da Brøndby tævede Frankfurt med 5-0

Som ungdomsspillere har både Besar Halimi og Marvin Schwäbe tilbragt tid i Eintracht Frankfurt. Men siger man Eintracht Frankfurt for mange Brøndby-fans er det ikke de spillere, der har spillet i begge klubber, der først kommer frem på nethinden, men mere de kampe, der er blevet spillet i UEFA-cuppen.

Den største Europacup-sæson i Brøndbys historie blev indledt mod netop de tyske giganter fra Eintracht Frankfurt, der selv forventede at kunne slå de danske miniputter ud. Men Morten Olsens Brøndbyhold ville det anderledes og tævede tyskerne med 5-0 i Idrætsparken og sendte chokbølger gennem Europa. At Bent "Turbo" Christensen kunne reducere i returen til 2-1 var en lettelse, for tyskerne ville før kampen gøre forsøget at vende det til samlet sejr, men Brøndby slap med skrækken og nøjedes med et 4-1-nederlag og røg ikke ud før semifinalen til AS Roma.

Mareridskampen

Opgørerne mod Frankfurt var i 1990 og Brøndby var på vej mod toppen. I 2006 var Brøndby på vej ned af tinderne da Eintracht Frankfurt igen blev trukket op ad bowlen og René Meulensteens tropper skulle i første kamp en tur til Commerzbank-Arena til, hvad der skulle ende med at blive, en mareridtskamp. Efter en målløs første halvleg kastede Henrik Kildentoft sig ned 4 minutter ind i anden halvleg for at blokere et skud. Skuddet ramte ham på armen og det betød straffe og hans andet gule kort.

I den efterfølgende tumult kiggede Mark Howard tæt på en tysker, der røg til jorden og også rødt til Howard. Så pludselig straffe til tyskerne og 9 mod 11 resten af kampen. Det endte med et klart 4-0-nederlag og der var kun Thomas Rasmussens pragtmål af et langskud i returen til slutresultatet 2-2 at glæde sig over.

Mange mål - og muligt gensyn

Så det er en klub der er mange mål i, i hvert fald i opgørerne mod Brøndby med 4,5 mål i snit som Jesper Lindstrøm skifter til. I den forgangne sæson, hvor Eintracht sluttede på en 5. plads, scorede de 3. flest mål i Bundesligaen, så forhåbentlig ser vi også i fremtiden Jobbe som hyppig målscore.

Og hvem ved? Måske ser vi endda Jobbe tilbage på Brøndby Stadion allerede næste sæson, hvis CL-kvalen skulle glippe for Brøndby, for så skal begge klubber spille i Europa League-gruppespillet og så kan vi måske skrive endnu et kapitel i Europacup-eventyret.

Mest kommenterede nyheder