Stærk U/17-stopper ude med brud i foden
Den stærke U/17-midtstopper Elias Gärtig kom galt afsted i en træningskamp mod BK Frem og har brækket en knogle i foden. Det betyder en pause på omkring 12 uger

Den stærke U/17-midtstopper Elias Gärtig kom galt afsted i en træningskamp mod BK Frem og har brækket en knogle i foden. Det betyder en pause på omkring 12 uger, fortæller han til 3point.dk. Elias Gärtig er normalt at finde i det centrale forsvar hos Brøndbys U/17-hold, men i de kommende uger, må han se til fra sidelinjen og fra styrketræningslokalet. Da Brøndbys U/19-hold forleden vandt med de vanvittige cifre 6-5 over BK Frems seniorhold i en træningskamp, kom Gärtig nemlig galt afsted og brækkede en knogle i foden, fortæller han til 3point.dk. Det betyder en længere pause. - Jeg skal have skinne på i seks uger og så skal jeg genoptræne i seks uger, så der er 12 uger i alt inden kamp igen, lyder det fra den stærke midtstopper. Uheldige Elias Gärtig kan derfor sigte efter comeback for U/17-holdet en gang i april, hvis genoptræningen ellers går efter planen.