Split-medie: Brøndby har budt lidt under en million euro på Hajduks Ante Erceg
Ifølge Dalmatinski Portal har Brøndby budt lidt under en million euro på Ante Erceg. Den kroatiske angriber har kontraktudløb i 2020. Foto: Arkiv-billede fra Br

Ifølge Dalmatinski Portal har Brøndby budt lidt under en million euro på Ante Erceg. Den kroatiske angriber har kontraktudløb i 2020.Foto: Arkiv-billede fra Brøndbys kamp mod HajdukSplit-avisen Slobodna Dalmacija kædede i midten af december Ante Erceg sammen med Brøndby, hvilket du kan læse om her. Nu er det så Dalmatinski Portal, der erfarer, at Brøndby har budt på den 28-årige kroatiske angriber. Ifølge mediet, der har base i Split og skriver om regionen, er der også interesse fra Seattle Sounders, men amerikanerne har ikke givet et bud. Brøndby skulle angiveligt have budt lidt under en million euro. Mediet forventer ikke, at Erceg skifter, da Brøndbys bud er vurderet til at være for lavt. Erceg var som yngre i RNK Split og efter et kort ophold i tyrkisk fodbold skiftede han i 2016 til Hajduk Split, hvor han har kontrakt til 2020. Ante Erceg scorede de to mål, da Hajduk Split slog Brøndby ud af kvalifikationen til Europa League. 3point.dk’s transfer-politik 3point.dk ønsker som udgangspunkt at informere vores læsere om alle spillere, der bliver kædet sammen med Brøndby IF. Ved hvert tilfælde vil det klart blive deklareret, hvem som er kilden til historien, og selvfølgelig hvilken spiller det drejer sig om. På den måde håber vi, at vores læsere kan blive oplyst om Brøndby-relaterede transferemner på bedste vis, sådan at de selv kan forsøge at tage stilling til, hvornår der er konkret interesse fra Brøndby, hvornår en klub forsøger at skabe et scenarie eller om en agent forsøger at tale sin spillers sag.