
Brøndby IF
Spillerprofilering: Fallenius
Brøndby hentede i starten af ugen den 19-årige svenske offensivspiller Oskar Fallenius til klubben fra svenske Brommapojkarna, hvor han igennem et par sæsoner havde vist lovende takter. Men hvad er det for en type spiller Brøndby har hentet til klubben? Hvilken type spiller kan fansene håbe på at Fallenius udvikler sig til? 3point.dk har kigget på data, video, set uforholdsmæssig meget sekundabold fra Sverige, og bringer her en spillerprofilering af den unge svensker. Men som det er med talenter på vej frem i deres udvikling, så er det et et kig i spåkuglen og en forsigtig vurdering - hvad kan fremtiden bringe for Oskar Fallenius.

Oskar Fallenius blev mandag præseneteret som ny spiller i Brøndby, hvor han skal bære nummer 20. Den unge svensker kom til klubben fra Brommapojkarna i Sverige - en klub der i den seneste sæson spillede i Sveriges tredje bedste række (1. division) efter han året forinden var rykket ned med selvsamme klub fra Superettan.
Den svenske offensivspiller er 19 år gammel, og med en højde på 173 cm og en vægt der ifølge tilgængelige oplysninger ligger på 60 kg. Det er også en spiller, som sin unge alder til trods, har spillet 879 minutters seniorfodbold i 2018 (hvor Brommapojkarna rykkede ned fra Superettan) før end han i 2019 blev fast mand på holdet i den tredje bedste række i Sverige med 2842 minutters spilletid i ligaen og pokalturneringen. Så han kommer med en for alderen solid seniorerfaring. Naturligvis skal man hold for øje at der er tale om Sveriges tredjebedste række, hvorfor det selvfølgelig ikke er forventeligt at Fallenius skal kunne overføre sine præstationer 1:1 fra den første dag i Brøndby - her handler det om i denne analyse at se på hans kompetancer og på hvad det kan udvikle sig til på en længere bane.
En svensker med fart
Oskar Fallenius optrådte i sæsonen 2020 primært i en rolle som venstre kant for Brommapojkarna, hvor han bevægede sig meget ind i banen for at positionere sig i mellemrummet og derfra komme enten til afslutning eller assistere til en medspiller. Et blik på hans heatmap for sæsonen 2020 bekræfter denne iagttagelse.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Fra denne rolle har den unge svensker haft et formidabelt 2020. Det blev til 17 mål fordelt på spilletid i 30 kampe i ligaen, det efterlader offensivspilleren med et scoringssnit på 0.58 mål / pr. 90m. Nedenfor ses en grafik over hvordan hans scoringer er fordelt henover sæsonen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Man kan med rette argumentere for, at den Fallenius i sæsonen scorede en smule over det forventelige, for målsnittet på 0.58 skal holdes op i mod et xG snit på 0.40 pr 90m (samlet set 11.75 xG med 17 mål til følge). Men det er stadig et rigtig pænt xG tal, som også fortæller os om en (som også bekræftes med et kig på grafikken) spiller som kontinuerligt igennem sæsonen er kommet frem til afslutninger i hver enste kampe han har deltaget i. I gennemsnit havde Fallenius\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\' afslutninger en xG på 0.13 - og her kan man tale om han skal blive bedre til at udvælge sine afslutninger. For med 86 samlede afslutninger betyder det, at han brugte 5 afslutninger pr. mål, og konverterede 19.7% af sine chancer.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Afslutninger i halvrum
Oskar Fallenius optrådte, som nævnt, i en role som venstrekant i Brommapojkarnas varianter af 4-4-2 eller 4-2-3-1. Hans optræden på kanten var dog ikke som traditionel kantspiller der skulle udfordre og gå til baglinjen. I langt højere grad var det Fallenius\' rolle at finde mellemrummet i modstandernes kæder, hvor han enten skulle modtage bolden for at gå ind i halvrummet og derfra enten afslutte eller ligge op til en medspiller.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Ovenfor en grafik der viser hvorfra Fallenius afsluttede, markeret både hvorfra målene kom og også forgævedes afslutninger. Det er åbenlyst at målene kommer fra afslutninger i feltet.
En af Fallenius store styrker er hans evne til at finde plads i halvrummet. Nedenfor en video, hvor jeg har iilustreret hvordan han fra en udgangsposition på kanten løber ind i halvrummet og afslutter.
En anden god illustration er nedenstående klip. Fallenius søger ind i banen, der kommer en back i et overlap i det ledige rum. Fallenius tager herefter et intelligent løb i ryggen på sin direkte modstander, og finder et ledigt rum, hvorfra den ellers ikke fysisk store spiller kan heade en afslutning mod mål.
Bolden skal omsættes hurtigere
Bolden slipper Oskar Fallenius for sent. Så kort kan det siges, hvis der skal slås ned på et punkt som skal forbedres. Ved gennemgang af hans præstationer ses der flere eksempler på, hvordan den unge offensivspiller laver en god indledende aktion før end han så holder for længe på bolden, og en situation der kunne have givet mere ikke giver det tilstrækkelige.
Det bliver ganske enkelt til for mange driblinger. Han skal trænes til at slippe bolden hurtigere.
For når han slipper bolden rettidigt, så har Fallenius et rigtig godt blik for sine medspillere. I nedenstående klip vises det i høj grad, hvad det er for kvaliteter han har. Han trækker ned for at modtage bolden i mellemrummet, hvor han, uden yderligere sammenligning af niveau derudover, som Jesper Lindstrøm netop er god til, vender med bolden, bliver retvendt, hvor han så enten han drive bolden frem ved fødderne eller, som i dette klip, slår en splittende fremadrettet aflevering i dybden til en medspiller.
Hvad får Brøndby?
Brøndby får en offensivspiller med en rigtig god teknik. Fallenius vender godt med bolden, han kan afdrible en modstander i en en-mod-en duel, han kan sætte sine medspillere op, og ikke mindst så har han vist at han kan afslutte og score mål. Han er god til at søge det ledige rum, men også først søge det i det øjeblik det er relevant at være der - og ikke for tidligt, så modstanderne kan få det lukket ned.
Brøndby får også en spiller som for nuværende \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\"kun\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\" er 19 år. Han mangler fysik. Han skal trænes til at agere hurtigere. Fallenius ville i Superligaen ikke få den samme tid på bolden inden presset blev sat og en duel kom. Man kan let tænke at Fallenius ganske enkelte var for god til det niveau han spillede på med Brommarpojkarna i 2020, hvorfor han ikke blev presset nok.
Men når det så er sagt. Så har Brøndby i Oskar Fallenius hentet en spiller, som vil være ideel til en rolle som angriber eller en offensiv midtbanerolle ala den Jesper Lindstrøm besidder i skrivende stund for Brøndby. For Oskar Fallenius handler det om at blive spillet op i fart, og tage sine egenskaber med sig. Kan han det har Brøndby en eventuel afløser for Jesper Lindstrøm i en rolle på enten midtbanen eller forreste linje.