3POINT
Nyheder27. mar. 2020

Spillernes anbefalinger: Hyg med et spil Football Manager, hvis du fodboldabstinenser

Anton Skipper anbefaler at hygge sig med et spil Football Manager, hvis man har fodboldabstinenser. Se også anbefalinger til serier og film fra den unge midtsto

3point person
3point.dk27. mar. 2020

Anton Skipper anbefaler at hygge sig med et spil Football Manager, hvis man har fodboldabstinenser. Se også anbefalinger til serier og film fra den unge midtstopper. FOTO: Teis Markfoged Fodbolden ligger stille verden over på grund af udbruddet af corona-virus. Brøndby-spillerne er sendt hjem og træner individuelt hjemmefra, men har ligesom mange andre danskere også godt med tid til serier på Netflix og HBO, gode film og spil. 3point.dk har fået spillerne i truppen til alle at komme med en anbefaling på mindst en serie, en film og et spil. Nu er vi klar med anbefalinger fra den unge midtstopper Anton Skipper: SERIE(R): - Min yndlingsserie er klart Suits på Netflix. Den kan lidt af det hele for mig. Hvis man ser serier på HBO, synes jeg Chernobyl er et godt bud. Et tredje og kuleskørt bud ville være Love Is Blind på Netflix, hvis man er lidt mere til tåkrummende reality. FILM: - Her vil jeg klart anbefale Wolf of Wall Street, I Am Legend eller Interstellar. SPIL: - Her kunne man hygge sig med et spil Football Manager, hvis man har fodboldabstinenser. Ellers et klassisk spil kort eller lignende. Vi siger tak for anbefalingerne til Anton Skipper. Du kan også læse anbefalinger fra Simon Tibbling, Mads Hermansen og Joel Kabongo.

Mest kommenterede nyheder