3POINT
Nyheder19. mar. 2017

Spilforslag: Brøndby IF - Lyngby BK

Dagens spilforlag forudser, at Brøndby IF kommer til at savne Hany Mukhtar i dagens opgør, hvorfor de blå/gule vil få store offensive problemer mod Lyngbys stær

3point person
3point.dk19. mar. 2017

Dagens spilforlag forudser, at Brøndby IF kommer til at savne Hany Mukhtar i dagens opgør, hvorfor de blå/gule vil få store offensive problemer mod Lyngbys stærke defensiv. Spilforslagenes comeback til 3point.dk fik i sidste weekend en lidt blandt start. Ét ud af af de to primære spil blev ramt, imens langskuddet ikke var i nærheden af at ramme. I denne weekend skulle det gerne blive endnu bedre, men desværre for alle os med blå/gule-briller, så er det ikke nødvendigvis i Brøndby-succes, at vi finder guldet i denne omgang. Brøndby har i foråret kæmpe en smule med offensiven selvom, at det faktisk er blevet til en ganske pæn mængde mål. Flowet på banens sidste tredjedel lider åbenlyst af Andrew Hjulsagers fravær, og indtil videre har Hany Mukhtar været manden, som det meste skulle køre igennem for, at det skulle blive farligt. Der er dog et problem i dag - Hany Mukhtar er i karantæne. Det er med stor sandsynlighed et stort slag for Brøndbys offensiv, hvorfor vi da hellerikke forventer, at de fremmødte til dagens jubilæumskamp skal forvente et offensivt festfyrværkeri. Specielt ikke når man ligeledes har tanke på, at Lyngby faktisk har en rigtig god defensiv. 'De Kongeblå' har således blot lukket 20 mål ind, hvilket gør dem til Superligaens næstbedste mandskab. Gæsterne fra nord må undvære Jesper Christjansen - en vigtig defensiv midtbanespiller, men vi forventer nu alligevel, at de i store perioder vil kunne holde hjemmeholdet på afstand. Et spil på, at Brøndby scorer under 1,5 mål til odds 1,87, synes vi derfor er for fristene til at lade ligge. Forhåbentlig tager vi fejl. Den nye konstellation på Brøndby-midtbanen skal formentlig lige finde en rytme, og vi forudser derfor også, at det kan give lidt startvanskeligheder - i hvert fald i den offensive del af spillet. Samtidig forventer vi ikke, at Lyngby vil angribe kampen i en offensivt stormløb til at starte med, men derimod satse på en omstilling, som lynhurtige Jeppe Kjær kan omsætte. Det dufter af en forholdsvis rolig første halvleg, hvor begge hold vil have problemer med at skabe de helt store chancer. Vi foreslår derfor også, at man spiller asian-varianten under 1,25 mål i første halvleg. Varianten betyder, at der er fuld gevinst ved nul mål i første halvleg, gevinst på halvdelen af indskuddet, hvis der kommer præcis ét og tabt gevinst, hvis der kommer mere end ét mål. Oddset er dalende, hvorfor vi foreslår, at man skynder sig at fange det til det lidt lave, men ikke mindst fine, odds 1,53. Langskudet - ja. Hvor skal man smide pengene, hvis man vil gå efter det helt høje odds i dag? Igen skal vi desværre nok kigge i Lyngbys retning. De vil som tidligere beskrevet formentlig lure på omstillingerne, hvor de har en raket i form af Jeppe Kjær. Det ville ligne dem dårligt, hvis ikke de får iscenesat ham i en løbeduel med Benedikt Röcker før eller siden, og den duel vinder Jeppe Kjær altså. Angriberen har scoret ni mål i 23 ligkampe for Lyngby i denne sæson, og vi tror også på, at han scorer i dag. Det er dog ikke helt nok til at agere langskud. Vi spicer det derfor op med, at han samtidig får et gult kort. Den iltre angriber har nemlig fået hele syv gule kort i denne sæson, og vi forventer, at han vil være toptændt - og måske endda overtændt, mod Brøndby IF. Dagens langskud lyder derfor på, at Jeppe Kjær scorer, men samtidig også når at rive et gult kort til sig. Det får vi odds 12,00 for. 3point.dk foreslår derfor følgende spil på dagens kamp: Brøndby IF - Lyngby BK: Brøndby scorer under 1,5 mål. Odds 1,86 hos Unibet. Brøndby IF - Lyngby BK: Under 1,25 mål i første halvleg. Odds 1,53 hos Unibet. Dagens Langskud: Jeppe Kjær scorer og får et gult kort. Odds 12,00.

Mest kommenterede nyheder