
3point.dk
Spanske medier melder Durmisi tæt på lejeaftale med Cadiz
Ifølge spanske medier er Riza Durmisi tæt på at blive lejet ud til spanske Cadiz fra Lazio. Det bliver altså ikke en retur til Brøndby IF i denne omgang.

Mange Brøndby-fans har denne sommer drømt om en Riza Durmisi-retur til Vestegnen - særligt fordi den sportslige ledelse ikke har lagt skjul på, at man er i markedet efter en forstærkning på venstre back.
Men det tyder ikke på en genforening i denne omgang. Det spanske medie Canal Amarillo skriver, at 26-årige Durmisi er tæt på at kunne skifte til Cadiz på en lejeaftale. Mediet Diario De Cadiz melder om det samme, så noget tyder på, at det er tæt på.
Riza Durmisi har som bekendt allerede stiftet med bekendtskab med La Liga tidligere. Da han skiftede fra Brøndby IF, rykkede han nemlig til Real Betis, men nu tyder det altså på en retur til den bedste spanske række for Durmisi. Og nok til skuffelse for en del Brøndby-fans, der havde drømt om at se Durmisi i Brøndby-trøjen igen.