Spænding til sidst da U/19-holdet blev besejret af AGF
Brøndbys U/19-hold tog lørdag eftermiddag imod AGF. Det var i silende regn, og Brøndbys præstation mindede meget om vejret. Det var ikke godt. Der kom dog spænd

Brøndbys U/19-hold tog lørdag eftermiddag imod AGF. Det var i silende regn, og Brøndbys præstation mindede meget om vejret. Det var ikke godt. Der kom dog spænding til sidst i opgøret, hvor der blandt andet var en indskifter-scoring. FOTO: Ian Nielsen/Ian Foto Sport Brøndby tabte vigtige point i en tæt U/19 liga mod AGF i dag. De blå/gule havde ellers leveret en flot sejr mod FC Midtjylland i søndags. De vandt ligeledes stort i midtugen mod BK Skjold. Men de blå/gule fandt aldrig rigtigt sidste uges takter frem. Det var forfærdeligt vejr, og kampen blev derfor spillet på kunstgræs. Joakim Mattsson valgte disse 11 fra start:
Mads Hermansen
Victor "Viggo" Sørensen - Anton Skipper - Luke Singh - Jacob Rasmussen
Mikkel Eslund - Andreas Pyndt (A) - Anis Ben Slimane - Lucas Balck
Roni Arabaci - Mathias Kvistgaarden
Kampen tippede aldrig rigtigt Brøndbys vej, og det var derfor også en fortjent sejr til Gymnasterne. De blå/gule kom bagud 0-3, og det var først der, at de trådte rigtig ind i kampen. Det var specielt første halvleg, hvor Brøndby virkeligt havde svært ved at finde sig til rette i kampen.
Passivt forsvarsspil kostede dyrt
AGF bragte sig i front efter 18 minutter på et mål af Mostafa Maarouf. Han skabte store problemer i Brøndby-forsvaret skilte sig ud som en af de bedste. Målet var ikke på en direkte forsvarsspil, men et passivt forsvar gav ham mulighed for at afslutte. Det var en flot afslutning, hvor bolden blev krøllet over i det lange hjørne. AGF udbyggede føringen kun to minutter efter. Her var en bold helt nede ved baglinjen, og Brøndby-spillerne havde travlt med at markere for, at den var ude. AGF-spillerne var ikke af samme overbevisning, og bolden blev derfor spillet tilbage til Magnus Kirchheiner, som scorede fra samme position som første mål.
Mandag på en lørdag for Brøndby
I starten af anden halvleg fik Brøndby et straffespark, som måske var lidt tyndt. Men der skulle måske alligevel være givet et rødt kort. Spilleren som begik straffesparket råbte på livet løs af dommeren, ligesom han var på vej til at flyve hen mod ham. Anføreren fra Aarhus fik dog dæmpet sin egen holdkammerat. Selve straffesparket er en god beskrivelse på kampen i dag. Det var mandag på en lørdag. Roni Arabaci trak straffesparket, og han skulle også selv forsøge at sparke den ind. Målmanden pillede den, og gav en kæmpe chance til Arabaci, da der kom en retur. Men returen fik angriberen også brændt på, og det var derfor også en trykket Arabaci, som senere forlod banen. Det var specielt på midten Brøndby tabte kampen. AGF vandt de fleste bolde, og de var dygtige til at udnytte deres teknisk stærke kanter. Man må dog igen fremhæve Anis Slimane. Han fik en mindre god start på opgøret, men han var overalt den sidste halve time, og de fremmødte fik i dag flere prøver på hans teknik.
Spænding i opgøret til sidst
Brøndby kom bagud med tre efter et hjørnespark, hvor bolden ikke blev clearet ordentligt. Den blev derfor sparket flot ind lige uden for feltet. Her troede de fleste at opgøret var lukket definitivt, men AGF var lige ved at sætte føringen over styr. Indskiftede Laurids Brandt Andersen blev spillet i dybden og stoppede op på samme position, som de to første AGF mål blev sparket ind fra. Her gjorde han de to AGF'ere kunsten efter og sparkede bolden over i det lange hjørne. Det virkede som et plaster på såret, da Laurids Brandt Andersen gjorde det. Men Mathias Kvistgaarden bragte for alvor spænding ind i opgøret. Han tog en bold ned inde i feltet, og sparkede den helt op under overliggeren til 2-3. Her havde Brøndby gået fra 0-3 til 2-3 på to minutter, og nu var der for alvor lagt op til en spændende afslutning. Mathias Kvistgaarden skal også fremhæves. Han havde ligesom Anis Slimane nogle flotte dribleture, og var svær at pille bolden fra.
AGF svarede igen og lukkede kampen
Bedst som man troede på, at Brøndby kunne gøre det umuligt og lave et tremåls comeback på et kvarter scorede AGF. Et indlæg endte på kanten af feltet, hvor Marcus Ginnerup sparkede den flot ind til slutresultatet, som var 2-4.
Kampen i tal:
18. minut: 0-1; Mostafa Maarouf 20. minut: 0-2; Magnus Kirchheiner 45. minut: Gult kort til Luke Singh (BIF) 46. minut: Matin Saleh IND/Anton Skipper UD (BIF) 50. minut: Gult kort til Sune Balle (AGF) 65. minut: Laurids Brandt Andersen IND/Roni Arabaci UD (BIF) 65. minut: Majaliwa Msabaha IND/Jacob Trenskow UD (AGF) 70. minut: 0-3; Magnus Kirchheiner 72. minut: Jagvir Singh IND/Mikkel Eslund UD (BIF) 74. minut: 1-3; Laurids Brandt Andersen 76. minut: 2-3; Mathias Kvistgaarden 80. minut: Gult kort til Matin Saleh (BIF) 82. minut: Jonas Yderholm IND/Thomas Kristensen UD (AGF) 84. minut: Sebastian Beraque IND/Magnus Kirchheiner UD (AGF) 86. minut: 2-4; Marcus Ginnerup 88. minut: Gult kort til Jonas Yderholm (AGF)