3POINT
Ousmane Sow

Brøndby IF

Nyheder8. jan. 2026

Sow: Et stort og vigtigt skridt

Ousmane Sow glæder sig over skiftet til Brøndby IF.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen8. jan. 2026

25-årige Ousmane Sow er ny Brøndby-spiller. Fransk-senegaleseren er skiftet fra polsk fodbold og har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2030 på Vestegnen.

Kantspilleren glæder sig til at tørne ud for fansene på Brøndby Stadion. Det er en spiller, som har haft stor interesse omkring sig. Men han har valgt Brøndby, fordi det var det bedste for ham, siger han til klubbens hjemmeside.

- Jeg har set videoer med fansene, og det er tydeligt, at det er en klub med mange fantastiske fans, som jeg glæder mig vildt til at møde, siger Sow til brondby.com.

- For mig var Brøndby det bedste valg, og for min udvikling er det her et stort og vigtigt skridt. Det er en klub med ambitioner, der matcher mine egne, og det er en klub, der har vist mig stor tillid - ikke mindst ved at vise, hvor meget de vil have mig. Jeg vil give alt, jeg har, for at leve op til den tillid.

Sow møder sine nye holdkammerater første gang fredag, når spillerne møder ind første dag efter juleferien.

Mest kommenterede nyheder